Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Nilssen: Guder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtil fortvilelse det samme dumme svar:
Sven Nilssen.
Sven Nilssen. Guder.
Men pludselig er den hele stemning som feiet bort.
Hans latter virker som en lyseslukker.
«Et mandfolk, som føder en gud,» klukker det i ham.
«Kjend efter, min ven, der ligger gjerne et lidet gudsbarn
og spræller under Deres eget hjerte.»
«I mig?» Jeg maa le. For mit hjerte er koldt og tungt
som et blylod. «Du glemmer vist, at jeg engang skal blive
slugt af mørket,» mumier jeg.
«Der er ting, som ligger os nærmere», siger han.
«Og det er?» Jeg reiser mig fuld af spænding.
«At jeg aander, og at jeg kan løfte min arm,» svarer han.
«For djævelen!» raaber jeg i fuldt sinne, «har din gyldne
hane galet mod den nye tids morgenrøde? Ja eller nei!»
hvæser jeg. «Ja eller nei.*
«Den er til tjeneste. Morgenrøden holder De i Deres
lukkede haand.»
410
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
