Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Nilssen: Guder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guder. /±qq
Og med en gang besluttede jeg mig til at tåge ham ganske
overlegent. Jeg stoppede mig en pibe, gav mig god tid med den
og lod ikke det mindste forundret over hans besøg. Jeg sagde:
«Nuve!,» sagde jeg, «det gjælder selvfølgelig disse ind
bildninger, som vi gaar og trygler om i vore svage øie
blikke for at le af dem i vore sterke?»
Han lukkede sin kniv.
«Vore svageste øieblikke,» sagde han, «er dem, vi til
bringer i vore lænestole med overfyldt mave og en cigaret
mellem læberne. Men al vor svaghed er forholdsvis uskyl
dig, saalænge den endnu skifter med øieblikke saa sterke,
at vi arbeider med knyttede næver og sammenbidte tænder,’
seiv nåar det hulker i vort indre, saa hjertet er nær ved at
briste og øinene at flyde bort i vand.»
Jeg var dengang endnu saa uvant til hans nærgaaende
bemerkninger og sigtelser, at jeg - istedetfor at svare
gav mig til at spekulere paa, om jeg ikke paa en eller anden
fin maade kunde vise ham døren. Lad gaa med dette godt
kjøbsprat om at arbeide med knyttede næver og sammen
bidte tænder. Men at man skulde håane mig op i mine
øine med lænestole og overfyldte maver, var næsten mer,
end jeg kunde bære. Nu er jeg forlængst over det stadium!
Men saa er jeg ogsaa bleven en debattant, der dyrker ord
skiftet som sport. Vi har gjensidig vundet ved vor omgang
med hverandre. Et par cirkusheste sætter ikke smukkere
ind paa manegen, end vi indleder en disput om de ting,
som skiller os.
Jeg ligger i min seng. Jeg har vaaget i flere timer og
kan sJetikke faa tag i søvnen. Jeg strækker min haand ud
over natbordet og river en fyrstikke af. Han staar ved fod
stykket af sengen. Jeg nævner dette som et eksempel.
Jeg ser paa mit ur, idet jeg snærrer:
«Min gode mand! Din gyldne hane har vel ikke alle
rede galet tre gange mod den nye tids morgenrøde?»
«Den er til tjeneste,» siger han.
Der gaar et stød gjennem mit hjerte. Et pust af ung
glæde suser et øieblik gjennem mig.
«Aa,» mumier jeg, «om der opstod en profet iblandt os!
Af dem, som sætter skjel mellem tid og tid. Og om det
forundtes mig en uværdig pressens mand at se hans
ansigt og det lys, hans aand spredte.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
