Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Samtiden. 1902.
Hvorledes meninger bliver til.
maatte have noget bestemt, personligt mod mig, og bad ham
meddele mig, hvad det kunde være.
Det tredje brev kom efter nogen nølen. I begyndeisen for
søgte presten endnu at komme med nogle svage motiveringer og
undskyldninger, men tilslut kom tilstaaelsen : «For otte aar
siden var jeg studiosus theologiæ. Dengang havde De for første
gang anmeidt forelæsninger over hypnotisme. Jeg havde ind
skrevet mig, men blev tilligemed andre teologer afvist, skjønt
ikke bare medicinere, men ogsaa jurister og filosofer fik adgang.
Detkrænkede mig dybt; thi jeg saa deri en tilsigtet fornærmelse
af teologien og min person ; og fra den tid af har jeg nok næret
en sterk fordom mod Dem.»
Der laa altsaa hunden begraven. I virkeligheden havde dog
sagen gaaet noget anderledes for sig. Paa de nævnte forelæs&
ninger, hvor syge blev forevist, trængte der sig ind hundreder af
uvedkommende, nysgjerrige. Jeg maatte altsaa skride ind, begav
mig til departementschefen og enedes med ham om kun at give
adgang til medicinere, jurister og filosofer af fag, men at
spærre doren for alle andre. Dermed var vistnok teologer,
kemikere og polyteknikere udelukket; men selvfølgelig var enhver
fornærmelig hensigt utænkelig. Jeg takkede pastoren for hans
aabenhed, paaviste ham, hvilken uret han havde gjort mig, og
sluttede ikke uden en liden moralpræken fred med ham.
Den gode prestemands selvanalyse og hans aabne, omend
frem tvungne tilstaaelse tilslut, er overordentlig lærerig. Saaledes
og ikke anderledes danner sig nemlig en overordentlig stor del
af vore saakaldte meninger om personer og ting, seiv om vi ikke
gjerne tilstaar det. Prestens jeg-majestæt var blevet krænket
dengang som stud. teol. Istedetfor at spørge efter grunden til
forbudet og at prøve elet lod han sig fornærmet bestemme af sin
følelse. Og erindringsbilledet heraf voksede sig fast i hans hjerne
og kom efter otte aars forløb ved en ganske anden leilighed frem
igjen i form af det uforskammede brev. Havde ikke jeg med
min taalmodighed tvunget hans fornuft til den omtalte grundige
selvanalyse, saa havde han aabenbart vedblevet hele sit liv at
betragte mig og gjennem generalisation rimeligvis alle sindssyge
læger som en foragtelig race.
Da jeg fortalte en anden prest denne historie, udtalte han
sin förargelse over sin kollega. Seiv havde han kanske handlet
paa lignende maade i det samme tilfælde, men kanske bagefter
ikke saa aabent tilstaaet sine motiver.
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
