Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes meninger bliver til.
I 1875 havde jeg faaet brev fra en englænder, som lovpriste
totalafholdenhed og spurgte mig jeg var dengang i Mlinchert,
hvorledes det i saa henseende stod til i Bayern. Jeg svarede ham med
spot og erklærede, at der fandtes ingen alkoholisme i B i e r-B ay e r n.
Jeg skämmer mig endnu den dag idag over dette svar. Jeg
mente dengang at maatte hyle med ulvene, uden klart at gjøre
mig regnskab for, hvad jeg gjorde. Min meningvar vistnok den
gjængse. Men havde jeg været nødt til at motivere den objek
tivt og med fornuft, saa vilde den vistnok allerede dengang være
reduceret in absurdum. Følelsen af, at jeg var gaaet for langt,
kom jo ogsaa temmelig snart op i mig; men det tog lang tid,
førend jeg var fuldt ud paa det rene med, at ene og alene taabehge
fordomme og mangel paa mod til at bekjæmpe den herskende
mening havde forledet mig til mit svar.
Hr. N. læser regelmæssig sin konservative avis, og jeg havde
allerede for længe siclen merket, at hans politiske og andre an
skuelser altid stemte overens med avisen. En vakker dag
faar avisen ny redaktør, en ung, meget liberal redaktør af mit
bekjendtskab. Med denne forandring forandrede sig ogsaa bladets
retning og politiske horisont; og allerede et par uger efter mer
ker jeg et dermed overensstemmende omslag i hr. N.’s menmger.
Uden seiv at merke det forkaster han idag, hvad han igaar til
bad, og tilbeder, hvad han igaar forkastede. Han gjør det med
en merkværdig indre overbevisning. Jeg kunde ikke negte mig
den ondskabsfuldhed at gjøre ham opmerksom paa hans mod
sigelser. Men det fik jeg ingen tak for; han paaviste mig med
de haarfineste argumenter, at jeg havde uret, og at sagen altid
havde været saaledes. Og saa stansede jeg, da jeg forstod, jeg
ingen vei kom. Dette erindrer mig ogsaa om en historie med
min kollega 0., som for tyve aar siden havde polemiseret mod
mig i et psykiatrisk fagspørgsmaal. Det var nu ogsaa blevet hans
mening, som han naturligvis altid havde hävt. Ja, jeg tror end
ogsaa sikkert at erindre, at han mente at have opdaget tingen.
Det er merkværdigt, hvorledes eg, som med bevidsthed er lagt
ind i en hjerne, ofte uhindret kan udruges derinde, for senere
igjen at komme ind i bevidstheden som formentlig egne produkter.
Hr. J. havde en datter, som han var stolt af og henrykt
over. Men en vis slags med egenkjærlighed parret kjærlighed
gjør som bekjendt ofte skinsyg. En flink ung mand forelskede sig
422
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
