Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes meninger bliver til.
pessimistisk eller optimistisk, væsentlig ligger i den nedarvede
karakter, saaledes at to ganske ens opdragne søskende i alle
henseender kan udvikle sig totalt forskjellig. Vi maa da komme
til den opfatning, at ogsaa her skinnet bedrager og at ialfald en
stordel af det, som vi ved første blik var tilbøielig til at tilskrive
ydre omstændigheder og opdragelse, allerede var forhaanden i
medfødte anlæg. Trods paavirkninger af de forskjelligste seder,
sprog og livsforhold, hos englændere, tyskere, franskmænd og
schweizere, hos bønder, arbeidere, lærde og fyrster, hos kato
hkere, protestanter, jøder, islamiter og buddhister, er de samme
overensstemmelser og forskjelligheder i gemyt, vilje og intellek
tuelle anlæg mægtig udviklet og væsentlig fremherskende. Kan
end dannelse eller mangel paa dannelse, rigdoms ydre glans eller
bitter nød ofte skjule disse arvelige faktorer, saa behøver man
dog kun at afskrabe den kunstige skorpe for under den at op
dage et menneskes evolutive eller fylogenetiske værd. Vistnok
maa det indrømmes, at dette værd ved fuldstændig mangel paa
sand dannelse for det meste gaar tilgrunde. Hermed forstaar jeg
dog ikke den formelle, men den dybere, sande dannelse af
følelse, viden og vilje.
Jegets egenskaber, fremfor alt følelsens, er altsaa for den
aller største del übevidste faktorer i vore meninger og tillige
bestemmende for vor vilje og vore handlinger. Om illusionen
af den frie vilje vil jeg ikke her tale; ved de anførte eksempler
vil læseren have seet, hvor ringe andel den objektive, plastiske
fornuft og en sund, logisk, af affekt og tvangsforestillinger uaf
hængig dom desværre har i menneskets allerfleste meninger og
viljesytringer. Utallige skjulte, os übevidste motiver leder vor
følelse og tænkning, uden at vi ved det. Ingen kan rose sig af
at dømme og handle uden fordom og affekt; kuri storhedsvanvid
eller kritikløshed kan tro eller paastaa det om sig seiv. Derimod
burde vi hele vort liv ialfald saa meget som muligt anstrenge
os for at sønderrive det væv af fordomme, som tilslører vor
tænkning, saa meget som muligt frigjøre os for affektive motiver
i vore domme. Derved bliver vi ialfald noget selvstændigere, friere
og mere tilgjængelige for nye idéer, kombinationer og forbedringer.
Hvad er vilje? Nærmest er enhver viljesakt eller beslutnino
et kombineret resultat af vor følelse og tænkning og enhver
handling en omsætning af dette resultat i en række muskelbe
vægelser. Men hvorfor kalder man ét menneske viljesterkt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
