Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. August Forel: Hvorledes meninger bliver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43g Hvorledes meninger bliver lii.
et andet viljesvagt? Fordi den nedarvede dygtighed eller tendens
til at omsætte følelser og tanker i beslutninger og til derefter
at fastholde og konsekvent gjennemføre dem er meget forskjellig
hos de forskjellige mennesker. Et viljesvagt menneske kan
viljesvagt af ganske forskjellige grunde. Enten vil man overho
vedet meget lidet, fordi man er apatisk og tankedoven; eller man
tænker meget, men betænker sig for meget; modforestillinger,
grubleri og tvil tilintetgjør enhver beslutning i spiren. Hos an
dre mangler det ikke paa tanker, og heller ikke følelserne er
stumpe; men de staar under indflydelse af stadig vekslende
gemytsbevægelser og drifter, som berøver beslutningerne enhver
konsekvens. Hos saadanne mennesker mangler enhver fornuft
ledning, fordi seiv de genialeste tanker og den skarpeste indsigt
ikke magter at holde stand mod deres gemytsbevægelser. Der
gives ogsaa mange andre varianter blandt aarsagerne til vilje
svaghed; men de omtalte turde være tilstrækkelige for at vise,
hvor heterogen den saakaldte vilje er.
Det samme gjælder om viljesterke mennesker. Viljestyrke
bestaar af to nedarvede hovedfaktorer. For det første tendensen
til paa basis af følelse eller overlæg let at fatte faste og varige
beslutninger; for det andet tendensen til let i det givne øieblik
at omsætte disse beslutninger i handling. Der gives mennesker,
som fatter faste beslutninger, men alligevel vanskelig bestemmer
sig for handling. Det er ingen fuldstændig viljestyrke. Andre
omsælter derimod med den største hurtighed sine følelser og
tanker i handlinger. Det er de impulsive mennesker; viljesterke
er de dog ikke for det, men kun farlige spektakelmagere ; de er
endogsaa nær beslegtet med en af de ovennævnte kategorier af
viljesvage, nemlig dem, som var slaver af sine følelser og drifter.
Et menneske med sterk vilje kan være dum og stille sin vilje
seighed i de mest bornerede meningers tjeneste. Mange vilje
mennesk er lader sig paa den anden side lede af drifter, af hevn
syge, af seksuelle lidenskaber, skinsyge og stifter da netop paa
grund af sin sterke vilje kun ulykke.
Uden tvil er den sterke vilje menneskehedens største drivkraft;
men man maa ikke glemme, at den kun er resultanten af ned
arvede tendenser i vor følelse og tænkning og deres omsætnmg i
beslutninger og handlinger. Opdragelsen af den fastest mulige
vilje til det gode, ædle og sande burde derfor være pædago-
gikens hovedopgave.
Dr. August Forel
(efter Zukunft).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
