Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Noget om Bjørnson som ung mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J- E. Sars.
sine venner eller kamerater til at faa udført, hvacl han havde
foresat sig. Han agerede som et slags forsyn for os, stak
ud for os vore respektive iremtidsbaner, anviste os de arbeider
eller opgaver, som passede for os o. s. v. Derved kunde det
selvfølgelig ikke undgaaes, at han kom til at træde paa en
eller anden ligtorn eller støde an mod en eller anden kjær
indbildning. Jeg mindes, at han engang i et af vore første
bekjendtskabsaar kom til mig og fandt mig læsende i Hum
boldts «Kosmos»: «Dér er din vei,» sagde han, «du skal
være en af de hvide prester, udenfor dagens strid.» Dette
opfattede jeg næsten, som om han vilde have mig spærret
ind i livsvarigt fængsel, saalidet svarede det til mine da
værende ønsker og meninger; forsaavidt jeg dengang havde
noget livsmaal, var det snarest at blive journalist eller shgt
noget, hvorved jeg kunde komme rigtig midt op i tummelen.
Men jeg har siden mere og mere maattet erkjende,at Bj ø r nson
ialfald forsaavidt havde ret, som jeg af naturen aldeles ikke
er udrustet til at være krigsmand.
I det hele tror jeg, at alle de, hvem han har søgt at retlede
eller vise vei eller i hvis livsførelse han har søgt at gribe
ind med raad eller daad (og deres tal er vist meget stort),
vil erkjende (forsaavidt de da er nogenledes rimelige menne
sker), at det altid var velment og oftest ogsaa rigtigt i sig
seiv, d. v. s. vidnende om et sundt og sikkert instinkt og et
skarpt psykologisk blik, saa feilen, om der var nogen, oftest
bare var den, at tanken ikke blev saa godt udført som den
var god i sig seiv, idet han i sin iver gik tor bus paa, var
altfor haardhændt, altfor tilbøielig til at behandle sine med
fri vilje begavede medmennesker, som om de var brikker i
hans sterke haand. Det skarpest fremtrædende træk i mine
erindringer om hans forhold til kamerater og venner helt
fra de første ungdomsdage af og fremover er just dette, at
han stadig lagde an paa at drive dem frem til arbeide og faa gjort
noget nyttigt og betydeligt, om muligt noget stort ud af dem
allesammen. Hvor han trodde at skimte en slumrende evne,
der skulde den vækkes; hvor han anede en mulighed, tog
han utaalmodig fat og drev paa for at faa den omsat til vir
kelighed. Denne sin virksomhed som fødselshjælper for an
dres evner har han, eftersom han blev ældre, udvidet til
stedse videre kredse, saa den nu er kjendt af Gud og hver
mand. Den har indbragt ham adskillig spot, skjønt det skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
