Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Noget om Bjørnson som ung mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noget om Bjørnson som ung mand.
aandige selvstændighed, idel jeg følte, at det stod temmelig
usikkert til med den samme og at det godt kunde behøves,
at der blev passet paa den, og jeg blev derfor, nåar jeg var
sammen med personer, helst da jevnaldrende, om hvem jeg
skjønte eller trodde at skjønne, at de ragede op over mig,
sterkt optaget at tanken om at hævde mig og af frygt for at
ligge under i denne kamp for tilværelsen.
Bjørnson var nu ikke bare den übetinget sterkeste in
den sin kameratkreds, men han var ogsaa den eneste, hvis
navn var kjendt udenforsamme. Han skrev i aviserne, inden
han endnu skrev bøger; han vakte opsigt bare ved’sit ud
seende; ham sysselsatte bysnakket sig med; om ham vidste
man en hel del at fortælle, blandt andet ogsaa det, at han,
som andre høvdinger, havde sin hird, som svor ved hans
navn og fulgte ham i tykt og tyndt. Enhver, som oftere
saaes i hans selskab eller som var med paa noget af hans
foretagender, risikerede at blive regnet til denne hird eller at
gjælde som et af nullerne til det Bjørnsonske tal. Dette
var en af grundene til, at jeg ikke vilde være med paa den af
Bjørnson arrangerede demonstration mod engagement af
flere danske skuespillere ved Kristiania teater (6te mai 1856).
Jeg havde nu andre grunde ogsaa: jeg havde hørt Welha
vens haanende ord om norsk skuespilkunst og trodde paa
dem. Men en af mine grunde og kanske den kraftigst vir
kende var virkelig, – jeg tilstaar det, - at jeg vilde nytte
leihgheden til at vise, at jeg ikke lod mig kommandere af
Bjørnson, at jeg ikke hørte til hans drabanter eller mame
lukker eller hvad det nu var man kaldte dem. Jeg omtalte
naturligvis ikke den under mine diskussioner med Bjørn son
om sagen; men han skjønte nok, hvordan det hang sammen;
for han sagde engang bagefter til mig i en triumferende tone:
Det nyttede dig ikke; du blir nævnt blandt piberne. Det
forholdt sig virkelig saa ; jeg tik vide det fra andre kanter
til min store ærgrelse.
Alverden véd nu, at Bjørnson er en meget myndig
mand og har et meget bydende væsen. Dette kom allerede
sterkt frem i hans unge dage; han viste sig allerede da som
en født berskernatur. Han havde alskens planer og projek
ter; snart var det en fattiggut, som skulde hjælpes frem, snart
en avis, som skulde startes, eller et valg, som skulde sættes
igjennem o. s. v., og han disponerede meget ugenert over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
