Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Noget om Bjørnson som ung mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Samtiden. 1902.
Noget om Bjørnson som ung mand.
virkelig livsmagt; derom vidner hans tidligste digtning paa
det klaraste. Men i min opfatning dengang var den intet
andet end et gjærde, som stængte af for den frie granskning
eller den frie diskussion. Og da jeg for mit vedkommende
ikke generades af noget saadant, var jeg forud for Bjørnson
paa farten til de af den religiøs-filosofiske tænkning opdagede
nye lande. Jeg var, især siden begyndeisen af 60-aarene,
meget optaget af at læse nyere engelske og franske filosofiske
eller historisk-filosofiske verker (Buckle, Comte, Stuart
Mill, Spencer o. s. v.) og bragte gjerne emner og spørs
maal hentet herfrå paa bane, nåar jeg var sammen med ven
ner, deriblandt ogsaa Bjørnson. Jeg havde længe et ind
tryk af, at disse emner endnu da laa ham temmelig fjernt,
eller at han forholdt sig afvisende eller afværgende ligeover
for dem. Det syntes meget mere lønnende at bringe den
slags spørsmaal paa bane i samtaler med Vinje, som den
gang hørte til mine nærmeste omgangsvenner. Han var
gjeme med straks og luede op i en fart ved nye synspunkter
eller nye udsigter. Men det var da ogsaa oftest som en ild
i tørt høi. Det laa ikke for ham, ifølge hans rent lyriske
natur og fremtrædende causeur-begavelse, at fordybe sig i en
livsanskuelse og tilegne sig den, saa den blev hans person
lige eiendom; han var i aandig som i anden forstand en
hjemløs mand al sin tid og befandt sig bedst med vandrings
staven i haanden, paa flytning fra det ene standpunkt til det
andet.
Bjørnson er ifølge sin natur og begavelse ligesaa af
gjort henvist til at være fastbosiddende i aandig forstand
som Vinje var det til at være nomadiserande. Bjørnson
kan ikke lade sig nøte med at betragte de nye livssyn, som
melder sig hos ham eller trænger sig ind paa ham, som
blotte diskussionsemner eller interessante hvilepunkter under
vis. Det blir hos ham næsten hvad man kunde kalde en
kamp paa liv og død. Skal han tilegne sig et nyt livssyn,
en ny filosofisk eller religiøs anskuelse, maa det ske saaledes,
at han kan handle ud derfrå (for han har jo en aldrig hvi
lende trang til handling og udadvendt virksomhed), at han
ud derfrå kan bestemme sin egen livsførelse og gribe ind i
andres og skabe livsfyldige menneskeskikkelser i sin digt
ning. Han maa tilegne sig det nye, saa det blir hans eien
dom, en del af hans personlighed, kjød a.f hans kjød og blod
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
