Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Noget om Bjørnson som ung mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.1. E. Sars.
heller ikke saa fremragende flink til det. Han var ikke saa
smidig og behændig som t, eks. Vinje (som at og til kom
til ham i de første aar af vört bekjendtskab). Han kunde
ikke saa godt, som Vinje, klare sig i en snæver vending
ved en overraskende logisk kolbøtte eller et morsomt indfald.
Han syntes noget tung, noget massiv; hans tale virkede otte
betagende, overvældende ved sin billed- og farvengdom; men
den var ikke egentlig, hvad man pleier kalde morsom eller
underholdende; det gnistrede ikke af den som af en elektn
sermaskine (for at bruge Vinjes udtryk om Welhavens
konversation). Efter det indtryk, jeg lik af Bjørnson i hans
ungdom, hørte lune og lystighed, sans for og evne til op
fatte og gjengive livets komiske sider ikke eller mltald ikke
i nogen fremtrædende grad til den rige skat af gaver, som
forsynet har lagt paa hans vugge. Hans senere digtnmg har
nu tilstrækkelig godtgjort, at dette var et fuldstændigt feilsyn.
Vi véd nu, at ingen norsk digter siden Holberg har raadet
over et saa bredt og saftigt lune og havt en saa klingende
latter i sig som Bjørnson. Men denne evne har brudt for
holdsvis sent frem; det var en side ved hans genius, som
man ikke saa let skulde kunne blive opmerksom paa i hans
ungdom, inden han endnu havde brudt igjennem som digter,
og som man ogsaa kunde miskjende, efteråt hans første
dlgterverker var bleven offentliggjort (skjønt den er kommen
frem glimtvis allerede i dem). Jeg mindes, at jeg ved at
læse nogle af Bjørnson forfattede reiseskildringer fra begyn
delsen af 60-aarene (saavidt jeg husker anonyme og trykte i
«Illustreret nyhedsblad») blev helt forundret over det lystige
lune, som kom frem i disse skildringer, særlig i skildringen
af nogle egte norske typer, som mødtc ham ved hjemreisen til
Norge og som ved sit udseende og sine ytringer gav ham den
rette landkjending. Jeg omtalte dette for Bjørnson, som
svarte, at dette var en evne hos ham, som der hidtil havde
været stængt for, men nu skulde den slippes mere løs og
nu skulde der komme mere af den slags et løfte, som
han da ogsaa siden ærlig og redelig har holdt.
Saadan som jegopfattede Bjørnson i vore første kjend
skabsaar, stod han for mig som en overmaade sterk, original
og frugtbar, men tillige temmelig snævert og skarpt begrænset
aand. Han var ortodoks i religiøs henseende, og denne or
todoksi var hos ham ikke et tomt vanegjængeri, men en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
