- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
457

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Noget om Bjørnson som ung mand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Noget om Bjørnson som ung mand.
træt af at indskjærpe visse saakaldte «elementære» sandheder,
som aldrig kan indskjærpes nok, saa elementære de end er.
Hvad der har frelst ham fra at dragés med ind i radi
kalismens svindelaffærer, har udentvil ikke saameget været
en klar indsigt som hans sunde natur og merkværdig sikre
og fine instinkt. Jeg mindes, at det var et af de træk, hvor
ved han allerede som ung student skilte sig ud fra kamera
terne, at han fremfor dem gjorde saa sterkt gjældende sit in
stinkt, sin intuition; man pleier jo i den alder at have det,
paa sig med at være svært logisk og at nære en sand kul
sviertro til den ræsonnerende forstand. Naar han kom til
kort i argumentationen, pleiede han ofte at sige, og det
paa en slig maade, med et sligt eftertryk, at det virkede lige
saa kraftig som det bedste argument -: Ja det kan være
godt nok altsammen, men jeg ser det nu saa, jeg føler, at
det er saa.
Det falske i den opfatning, at det skulde skrive sig fra
mangel paa det rette moralske mod, nåar de, som indser
ufuldkommenhederne ved den bestaaende tingenes orden og
erkjender nødvendigheden af at rette og reformere, ikke vil
være med paa at rive det hele til grunds, har aldrig vist sig
klarere, end nåar denne opfatning har været gjort gjældende
ligeoverfor B jørnson. For intet træk er mere fremtrædende
i Bjørn sons væsen end just hans usvigelige mod. Og saa
dan har det været, saalænge jeg har kjendt ham. Hvad der
mest slog mig ved ham allerede i vor første bekjendtskabs
tid, var, ved siden af hans evne til at skildre og karakteri
sere, just dette, at han syntes mig modigere end alle andre.
Han har, saa optimistisk han er anlagt, ikke været blind for
feil og skyggesider endog hos det eller dem, som han om
fattede med sin varmeste sympati, og, nåar han har opdaget
saadanne, har han ikke søgt at dække over dem eller slippc
fra dem ved bortfortolkning, men bekjendt dem aabent og
uden omsvøb og ikke betænkt sig paa at bruge operations
kniven for at skjære bort, hvad der efter hans mening kunde
blive farligt for sundheden eller livet. Kanske han har været
altfor rask med kniven, vil man mene, altfor haardhændt og
fremfusende, især i sine yngre dage, inden alderen havde
mildnet og modnet ham og givet ham en autoritet, som man
bøier sig for, endog nåar man protesterer mod den. Men
modet er nu, om det skeier noksaa meget ud eller antager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free