- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
464

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Bjørnsons ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Bjømsons ungdom.
var noget ungdommelig. Snart blev en a Horat s ode tra
vesteret, snart kom der reminiscenser af Herman Wessel
osv Jeg skal give en liden antydning af en at hans artik
ler’ Bogtrykker Abelsted havde skrevet et opsæt, der til
overskrift havde: Suum cuiqve (enhver sit). Svaret paa denne
beevndte omtrent saa: Suum cuiqve? Ja, vi kan ikke latin.
Men heldigvis bor der en artianer i gaarden. Suum cuiqve,
sa han, ja, suum er genitiv pluralis af sus, et svin, og cuiqve
betyder: for enhver. Suum cuiqve betyder altsaa: tor enhver
af svinene, det vil sige grisemad.
Saa toges da forfatteren, der saaledes angaves at have
betegnet sin artikel som grisemad, under en temmelig haard
hændt behandling. .
Onkelen var inderlig fornøiet med sin unge bunds
forvandt, men Bjørnson var begyndt at faa skrupler, og en
aod dag, da onkelen kom og forlangte mere skyts, svarte
han nei. Det kom til brud, onkelen truede med at slaa
haanden af ham, men det nyttede ikke.
Kl 11 om aftenen kom Bjørnson ned til mig, han havde
forsøgt at komme ind paa sit værelse, men det var aflaaset
og nøglen taget bort. - Han var altsaa husvild og blottet
aSaa blev der holdt krigsraad. Om at give efter var der
ikke tale, men bøger og klær maatte han have. At bede om
at faa dem udleveret, nei, det smagte heller ikke. Men tænk,
om man kunde faa fat paa dem uden onkelens vidende og
lad- ham gaa med nøglen i lommen og føle sig tryg i be
vidsfheden om, al han havde pantet paa, at nevøen nok
skulde falde tilføie! Jo, det var bedre. Men hvorledes tverk-
Bjørnson havde boet paa to kvistværelser ind til gaarden
i bagbygningen, og trappen op til dem førte forbi onkelens
soveværelse/ Den vei nyttede det ikke at torsøge. Frådel
inderste af disse værelser var der en dør ud til mørkeloftet.
Kunde man blot komme derop! Der maatte være ogsaa en
anden adgang til det. Det gjaldt at tinde den.
Vi ventede til kl. 1, før vi begav os ud paa rekognoscering.
Trappen i förhuset førte ikke længer end til øverste etage,
men i taget over den opdagede vi en lem. Bjørnson var ikke
sen med at klatre op paa mine skuldre. Det lykkedes ham
at lempe lemmen af og entre op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free