Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. K.: Fra Bjørnsons ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Bjørnsons ungdom. 455
Jeg stod da igjen som skildvagt og henfaldt snart i
melankolske betragtninger ved at høre paa springvandets
rislen nede i gaarden. Tiden syntes mig meget lang. Ende
lig lød dog et sagte: Tag imod! og ned langedes en stor
pakke bøger, indknyttet i et af Bjørnsons usedvanlig store
bomuldslommetørklæder. Saa atter lang stilhed, og saa
endelig et: «Tag imod!» Saaledes gik det fire gange, indtil
Bjørnson endelig seiv steg ned.
Vi tændte vore piber og vandrede freidig med en bylt
paa hver arm op til Grubbegaden til fru Spindler.
Jeg gad seet onkelens fjæs, nåar han kom op paa hybe
len og fandt den ribbet, Den følgende dag mødte jeg ham
paa gaden. «Du, hvor er Bjørn henne, du?»~spurgte han.
Ga min naturen stak i mig, og jeg svarte ham med et hove
rende, grinende bæ!
Han skjønte, at spillet var tabt. Der kom ikke forsoning
istand mellem onkel og nevø, før Richard Nordraak var ble
ven voksen.
Hos fru Spindler havde Bjørnson det vist kummerligt.
Seiv jeg fik ikke komme op til ham, og vi mødtes væsentlig
kun hos vor lærer.
Forbi var de glade dage paa hybelen. Jeg kjedede mig
svært og begyndte saa smaat at læse de usmagelige skolefag.
Det samme gjorde vist Bjørnson, og saa fik vi da endelig
smøget os gjennem det naaleøie, som kaldes eksamen artium.
Nu begyndte eu ny tid. Mine gamle klassekamerater
fra Bergens skole var ogsaa blevne studenter. De kjendte
mit sværmeri for den nye kamerat, og han kjendte enhver
af dem af min omtale. Der var gjensidig nysgjerrighed efter
at lære hverandre at kjende. Venskabet blev stiftet, men
Bjørnson reiste kort efter hjem.
Størsteparten a f Bergensstudenterne boede altid sammen.
I 1853 havde de leiet et lidet hus med have ude ved Hjortnæs.
Her tog Bjørnson ind, da han kom tilbage, og det varede
ikke længe, før hans høvdingnatur gjorde sig gjældende. Han
blev fra nu af «Bjørnen», vor «Bjørn», vor høvding. Han
var djerv og freidig, og paa samme tid en udmerket hygge
lig kamerat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
