Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. M. Ross: Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. M. Ross.
Piglhein var fuldstændig væk. «Ich habe die meisten
Grossen Deutschlands getroffen, jetzt aber zum ersten Male
einen grossen Mann – und der ist einer •»
Richter var dengang teaterinstruktør, og han bad mig om
at bringe ham Bjørnson, da man tænkte paa at opføre «De
nygifte». B. B. var villig og gjennemgik stykket med ham.
* Richters begeistring var ligesaa stor og opngtig som
Piglheins. «So eine Instruction habe ich in meiner langen
Carriére als Schauspieler nie erlebt.»
Og det var den mand, som Kristiania kastede fra sig,
fordi lan var uforskammet nok til at forlange en sniploge.
Om dagen bare diltede jeg med, men morgenen det
var min. „
Han var dengang, som altid forresten, sterkt optaget at
sin litterære virksomhed; men han var jo yngre og mere
expansiv, saa han gik, mens han klædte sig paa, og det tog
i regelen IV» time. op og ned paa gulvet med en barberkniv i
den ene og et haandklæde i den anden haand og lagde ud.
Der var ikke tale om morgengrættenhed eller jammer.
Han var elter sin ablution straks færdig, og det strøm
mede ud af ham. Store syner om Norge og dets fremtid,
om hans opgaver, hans forhold til folk, presse og politik,
blandet med en masse personalia og anekdoter; hans vistnok
drastiske, men dog velvillige maade at belyse sager og menne-
sker paa var uovertreffelig.
Han havde en vidunderlig evne til at poetisere seiv de
tarveligste livsskjæbner og fortolke personers eiendommelig
heder efter deres karakter og opdragelse.
«Du kjender ikke ham! Du ser rent galt paa ham!
For jeg skal sige dig, han er i grunden et merkeligt men
neske,» - og saa kom det saa varmt og vakkert, som kun
han kan gjore det, under alt dette svingende barberkniven
over den længst indtørrede sæbe. Den maatte saa fornyes
og igjen fornyes, og paa den maade gik det til, at toilettet
tog IVa time, for mig de bedste timer paa dagen.
For om aftenen vilde han helst sove lidt tidlig. Den
store svaghed havde han allerede dengang desværre.
Fra den tid af førte skjæbnen os ofte sammen. En
reise fra Kjøbenhavn til Wien gav mig andre herlige tre uger.
Vi reiste fire i følge, Bjørnson med fru Caroline, en ung
veninde og jeg i smaa slag nedover til Wien, hvor B. B.
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
