Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. M. Ross: Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c. M. Ross.
Han maa opmuntres, tænkte jeg og hviskede: «Svensk
gymnastik». Da lo han indvendig. Men nåar 8.8. ler md
vendig, saa rister han, og nåar han rister, saa rister hele
bænken, hvilket indbragte os indignerede bhkke fra de ior
nærmede Wagnerianere.
3dje akt: Tristan ligger døende og venter paa skibet, som
skal bringe Isolde, medens en melankolsk hyrde spiller en
kromatisk pibe. , ,
Gud hvor man venter paa det skib. Seiv paa toldbod
bryg-en Ventes ingen forsinket damper med større længsel.
Jeg saa paa B. B. Han var falden sammen og saa syg ud.
«Skal vi gaa?» hviskede jeg.
«Ja - man kan gaa?» svarede han som efter en ior
løsende aabenbaring. Og vigik, - men den foragt og indig
nation, som fulgte os ud, den følte vi i ryggen.
1 Rom levede Bjørnson meget stille. Han gaar nødig
ud men er overordentlig glad ved at se sine venner hos sig,
og’hans gjestfrihed er jo kjendt nok fra alle de masser at
mennesker, som søger ham paa Aulestad.
Han elsker mennesker og interesserer sig levende tor
alt hvad der kommer i hans nærhed. Men han vil have
menneskene om sig, enten i form af et stort publikum, som
han behersker, eller en liden kreds, som han samler. Han
har derimod ingen smag for selskabelighed, hvor de mange
ligegyldige mennesker distraherer ham og deres konventio
nelle høflighed og beundring plager ham. Han egner sig
derfor kun daarlig til at forevises som løve af forfengelige
verter i Amerika-og i Rom undgik han al selskabelighed.
Han vil allerhelst væie hjemme og helst arbeide. I Rom
studerede han italiensk med en flid og grundighed, som jeg
misundte ham. Hvor fin en sans han havde erhvervet sig
seiv for sprogets afskygninger, fik jeg et klart begreb om ved
at overvære en sammenkomst mellem ham og Hugo Ojetti
for at gjennemgaa dennes italienske oversættelse af «Over
ævne» Han kunde jo ikke seiv tinde det rette ord, men han
kunde vrage, indtil Ojetti endelig fandt synonymet. «Jo der
nar vi det» og det var ogsaa der.
En ting til maa jeg berøre, inden jeg slutter, og det er
hans nøisomhed.
Han havde i Rom leiet sig ind i en pension, hvor ma
damen sultede og forgiftededem. Da situationen blev uhold-
474
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
