Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg lirandes.
stofeles blandes jo mangfoldige elementer. Han er den kloge
tjener, sin herres fortrolige og kobler; der er i ham noget
af en’ harlekin og noget af en clown; men der er ogsaa i
hans overlegne forstand, som liaaner følelsen og fører alt
tilbage til sanselig virkelighed, noget satanisk.
I Carlos er der endnu kun denne pokkers skarpe og
hjerteløse forstand, forenet med en lidenskabelig interesse
for den ven, han heundrer og gjennem sin spot vil befri.
Nu og da er lian som et blyantsrids til noget, der kommer
igjen °i Faust, nåar Carlos f. eks. sldldrer Clavigo, hvor
mange unge kvincler der henvender sig til ham mundligt
eller skriftligt ved sendebud for gjennem harn at gjøre Cla
vigos bekjendtskab, og der saa følger:
«Hvor mangen skjøn cluenna er ikke ved den leilighed
kommen i mine hænder!»
Her er scenen foregrebet, hvor Mefistofeles faar duen
naen paa halsen, medens Faust er sysselsat med den unge
jomfru.
Forbilledet Johann Heinrich Merck var mange aar lgjen
nem Goethes ven og havde vel næst Herder størst indflydelse
paa ham. Han var lang og mager, med spids næse og et
tigeragtigt blik i lyseblaa øine. Han var Kriegssahlmeister i
Darmstadt. Havde skarp forstand, digterisk evne, fin smag,
var lige hjemme i literatur, kunst og beskrivende naturvi
denskab, arbeidede meget i alle disse retninger, skrev natur
videnskabelige afhandlinger om forverdenens dyr, satirer,
fabler, noveller, kritiker. Han imponcrede dog især sine
samtidige ved sin person. I dette de uklare følelsers tidsrum
havde han en dømmekraft, der gjennemskuede svagheder
og mangler, og han var kemisk ren for godmodighed. Det
beroede for en del paa, at ban var forstemt og forbitret først
ved et høist ulykkeligt ægteskab, senere ved uheldige forret
ningsforetagender, der bragte ham til undergångens rand.
Goethe tik engang sin hertug til at hjælpe ham med
penge.
Til Goethe næredc han bestandig den inderligste kjær
lighed. Da han engang efter lang adskillelse lik Neckers
medaillon af ham at se, brast han af glæde i graad .og
lod gjøre et signet efter den for at kunne forsegle med
dette hoved.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
