Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Umandigheden hos Goethes helte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Umandigheden hos Goethes helle.
Han var afholdt af samtidens bedste mænd og kvinder,
af Karl August og Anna Amalia som af Goethe og Herder
og Wieland. Det var ham, som sammen med Goethe og
Schlosser, svogeren, grundede det krigerske tidsskrift for
de unges sag Frankfurter Gelehrte Ånzeigen. Endnu ung
døde han for sin egen haand.
Man læse opmærksomt den samtale mellem Carlos og
Clavigo i fjerde akt, hvor han overtaler vennen til brud med
den lille pige, der hæmmer ham og drager ham ned. Den
holder sig sikkert saare nær til virkeligheden. Man sam
menligne den med den ganske lignende scene, som lindes
i Octave Feuillets Dal/la mellem Carnioli og Roswein. Det
er ganske og aldeles samme situation; den begavede ven og
dilettant, der vil forhindre kunstneren fra at indgaa et ægte
skab, han vil komme til at fortryde. Replikskiftet er langt
aandrigere hos Feuillet, hvor det vrimler af morsomme iiid
fald som dette: Véd du da ikke, tredobbelte idiot, at ægte
skabet er en af disse vilde og übarmhjertige naturlove, der
fortærer individet for at bevare arten. Jeg forbyder dig at
anbringe dig seiv under denne uværdige lyseslukker. Du
vil staa som et lokomotiv, der er kommet ud af sporet og
som dets egen damp piner uden at kunne flytte det af ste
det. Du vil faa dine vinger klippede af og have ondt i de
lemmer, du ikke har mere ... og det for saadan en lille
piges skyld, en art hollænderinde, der vil plante tulipaner i
<lit hjerte. Goethes Carlos holder sig langt nærmere
ved jorden, er koldere .og plattere, men gjør stærkere
indtrvk.
Maaske var den omstændighed, at Merck her kjendto
sig seiv formindsket igjen, medaarsag i lians ugunstige dom
orn Clavigo, da Goethe læste stykket for ham. «Saadan no
get møg maa du ikke oftere gjøre. Det kan de andre med.»
Goethe beklager, at den haarde dom forjog hans lyst til at
skrive saadanne skuespil for theatret paa et tidspunkt, hvor
<let faldt ham saa let, at lian efter sit eget udsagn magelig
havde gjort et dusin med det samme. Det var dog vel ingen
skade til at hans selvkritik blev skjærpet ved og imod skarp
kritik uclefra.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
