Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WEIMAR1.
(JULEN 1902.)
Aldrig har jeg været sammen med saa mange tine folk
igaar tilbords ved siden af en skolegut hofpage, idag
paa visit hos en litteraturhistoriker — geheimehofraad; klip
pet mit håar hos hofbarberen, hentet teaterbilletter hos hof
kassereren, gjort indkjøb hos hofbørstenbinderen og lagt i
kakkelovnen, som er lavet af hofpottemageren. Om hvert
hjørne flagrer brogede hofbetjente.
At komme fra en storby til Weimar er den samme for
nemmelse, som man har, nåar man reiser langs kysten uden
skjærs og pludselig slipper ind i en af vore lukkede fjorde.
Man vaagner om morgenen og lyfter, nei ingen sus
af elektriske baneledninger, ingen klaskende hov mod asfal
ten, intet bulder af aarle Jastvogne, ikke en lyd, abso
lut intet.
Fred og ingen fare; den lille sporvogn, som livert kvar
ter forsigtig glider rundt byen, gjør ingen sjæl fortræd. Man
glemmer behagelig, at tid er penge, folk gaar langsomt og
fredelig omkring og generer sig ikke for at stanse hverandre
og høre familjenyt; posthuset er lukket fra I—2, postfølkene
maa have madro. Iformiddag spurgte jeg en herre paa
gaden, om der var en bænk i nærheden. «Ikke saa ganske
nær, men jeg skal følge Dem.» og han vendte om i den
modsatte retning. Jeg protesterede mod en saa overdreven
elskværdighed; men han forsikrede, at det var ham bare en
fornøielse. «Sind Sie aus Østerreich?» Nei, Norge. Og
1 Cfr. dr. Wilhelm Bode: Goethes Lebenskunsl, Berlin 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
