Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
da, bevares, han kaldte hende fru von Heygendorf og
her boede hun i mange aar. Hertugen holdt meget til i
«det romerske hus» om sommeren, ja De ser det derover,
paa den anden side af lim; nåar De gaar over den broen
der, er De der, den byggecle han for at komme letvindt
over til hende.»
Jeg slog ind paa den anviste vei, men straks efter kom
hun løbende, hun var blevet ængstelig for, at jeg skulde
have misforstaaet hende. «De maa ikke tro, det var den
nylig afdøde storhertug, dette hænclte aa nei da gi k
det anderledes alvorlig og stivt til, og ikke hans far heller,
Karl Friederieh, men bedstefaderen Karl August.» «Ja
naturligvis Goethes ven.» «Ja —ja Gethes Freind, —ja
ham var det. aa det var et skrækkeligt leven, med svir og
drik og fruentimmer til den lyse morgen. Den stakkars
hertuginden Louise havde det ikke for godt i den
tiden.»
Ordene skulde ligesom være lidt moralske, men könens
ansigt lyste af den lystigste skadefro henrykkelse.
Slotsparken er henrivencle, seiv nu midt i vinteren ; fra
den brede Iterskabelige kjørevei goar de utallige gangstier,
som fører ind i skog og buskads til ensomme pletter med
grønne, mosbevoksede stenbænke; mellem trærne glider lim,
snart som en rislende hæk, snart vider den sig ud og bruser
som en storelv. Parken er Goethes verk, det var nogct af
det første han tik at gjøre som storhertugens betroede mond;
terrænet var ugunstigt, fuldt af sump og myr og umedgjør
lige damme, men Goethe udkastede en stor plan, tilkaldt©
sagkyndige, lod udtappe det overilødige vand, og snart frem
stod under hans ledelsc den ene yndige plet efter den anden,
det ene «Goethedigt» efter det andet, som Herder kaldte det.
I det nordøstlige hjørne af parken ligger das Gar te n
lians, et lidet, firkantet, uanseligt bondehus med stort tag
og lave vægge; det virker i sin hvidmolede venlighed og sin
iklædning af roser og vildvin som en idyllisk hytte. I dette
lille hus boede Goethe de syv første aarafsin Weimarertid;
huset staar den dag idag i det væsentlige, saaledes som han
forlod det. Man kan have læst, saameget man vil, om have-
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
