Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Weimar.
holdt paa med, soo lurede han sig bort, om det soa var
fra hertugens selskab, for ot faa det paa papiret; han kjendte
ikke anden hvile, end afveksling i arbeide.
Hvod der fremfor alt lija 1 p hom til ot faa sao meget fra
haanden, var imidlertid hans medfødte og systematisk ud
donnede ordenssans. Den hovde hon arvet efter faderen («des
Lebens ernstés Fiihren»), der ligger i Goethemuseum en regn
skabsbog, som hor tilhørt faderen; noget soo lækkert kon mon
ikke tænke sig, kalligrafisk skrevet og uden en overstrygning,
tykke linjerede blækstreger under liver summering, pedantisk
ført til de ollermindste detaljer. Hos sønnen træder os den
mest gjennemførte orden imøde overalt i samlingerne, i
disse sirlige mapper med haondtegninger, i de mange prak
tisk indrettede skobe med hunclreder of skuffer og rum, hvor
olt hor sin bestemte plods; hvert brev han modtog, hver klod
til dem, han afsendte, er ordnet i særskilte bind for hver
maoned, de aviser, hon læste, blev indheftet som aktstykker;
han udorbeidede periodiske tabeller over de monge grene of
sin virksomhed; alt hvad han seiv skrev eller lod udgaa
gjennem sine sekretærer, moatte være pletfrit og sirligt, hon
taalte ingen skjæve linjer, ingen klot eller overstrygning, og
hver liden billet, han afsendte, moatte sommenlægges og
forsegles poa det omhyggeligste. Goethe hor ligefra sin tid
ligste ungdom ført nøiagtig bog over udgifter og indtægter,
mon tinder i hons efterlodenskober nøiogtige opgover over,
hvormeget hon som ungkarl brugte i Gottinger-pølse o. 1., og
i sine senere aar lod han hver often sine tjenere komme ind og
gjøre regnskab for dagens udgifter, fra de største til det
mindste, og opgjorde et foreløbigt budget for den følgende
dag. Do Bertram Boisseive udtalte sin forundring over denne
digterens pinlige nøiogtighed i det materielle, svarte Goethe:
«Noar man er færdig med prosoen, kon poesien trives
desto bedre. Man maa skaffe sig det übehogelige fra hal
sen for at kunne leve behage] igere, og sao sover man desto
bedre.»
Ved denne i et helt liv aldrig svigtende orden, som i hons
alderdom vistnok blev til pedanteri og hos hans svagsindede
sønnesønner udviklede sig til gjerrighed, satte Goethe sig istand
til at udnytte hvert dagens øieblik, han kunde poa et hviJ
ketsomhelst omraade naarsomhelst toge frem sin skuffe eller
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
