Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Lykke-Seest: Lotti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var Lottis mor.
«Lotti? Kjære Lotti men er det ikke
P. Lykke-SeesL.
Byens tusen lys skinnede imod ham og blev større og
klarere, efterhvert som damperen nærmede sig. Han sad paa
dækket og tænkte den hele tid bare paa Lotti at snart
skulde de vandre arm i arm som før, og han skulde kjende
duggen af hendes varme aandepust mod sit ansigt.
I en gade langt fra byens hjerte boede Lotti. Paa veien
derud maatte han huske paa, hvad han havde sagt til Lotti
om egteskabet: Det var en have i høstens tid, hvor æblerne
hang røde og tunge og sagde: bid! Men sommerens sarte
blomster krøllede sig sammen og duftede ikke. Bare reseda
erne aandede ud sin krydderduft og levkøien sin sirup,
mens georginerne stod prangende som matroner i silke.
De to mennesker i haven satte en levkøi i brystet og plukkede
de røde æbler og aacl. Nogle var søde og saftfulde, andre
fulde af mark. Men de to aad, til de var mætte, og satte
sig hvilende ved træets fod. Saa kom de to en morgen ud
i sin have og saa, at rimfrosten havde dræbt de sidste seige
georginer.
Lotti havde intet sagt. Hvad skulde hun ogsaa sige til
sligt lyrisk juks. He! Naa, han havde dengang ikke tænkt
at seile ind i egteskabets stille vand. Han havde sagt det
til Lotti paa mange maader. Alligevel havde hun elsket ham
og givet sig hen. Saa hk fremtiden bringe, hvad ingen vidste.
Lotti eiede ingen beregning.
Han havde ved egteskabet seet bare betænkelighederne,
de store spørgsmaalstegn, de mange døde blomster. Det
havde altsammen vokset i hans fantasi til et skyhøit, uover
stigeligt bjerg. Nu var det feiet væk, horisonten var vid og
lys Lotti og han i et hjems lune stilhed. Der var evig
hedsblomster ogsaa og vintergrønne graner!
Han stansede udenfor huset, hvor Lotti boede, og saa
op, om der var lys. Jo, elet lyste fra to vinduer.
Han stod en stund i porten og tænkte og gik saa op
trappen. Der hang en klokkestreng udenfor entreen. Han
trak i den, en bjelde gjorde et iltert spektakel. Han pustede
tungt ud. Nu var det altsaa gjort.
Der lød skridt i entreen. Han kunde høre sit hjertes slag.
«Godaften! Undskyld jeg kommer saa sent, jeg vilde
gjerne tale et øieblik med Lotti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
