Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse.
Jkke al magt er ret. Ikke enhver vanmagt er heller ufor
skyldt. Overalt møder man dilemmaer konflikt mellem
indbyrdes uforsonlige retsprinciper. I det smaa som i det
store. Kjøbmanden vil frihandel, fabrikant og producent
told, den ene kommunalt tilsyn, den anden autonomi. Midt
i den borgerlige livsordning reiser sig socialisternes beret
tigede kritik af det moderne anarki paa produktionslivets
omraade og dens doktrinære fantasi om en socialiseret or
ganisation af al bedrift. Staten træder os imøde som et
paa samme tid politisk og etisk begreb. Gives der et sidste
statsmaal? Gives der en øverste værdi, man kan bruge som
maalestok for alle sociale fænomener? Er der overhoved
her overensstemmelser, faste former at tinde, eller det som
skaber sedvane og hævd, ret og love, er det rent lokale og
temporære forhold? Paa en maade kunde det synes saa. Det
er værdt at lægge merke til, at mens der ikke er nogen sær
skilt tysk, fransk eller engelsk nationaløkonomi, saa er der
en særskilt tysk, fransk, engelsk o. s. v. jurisprudens. Sam
tidig er der imidlertid et andet faktum at agte paa: Den sti
gende tilnærmelse mellem folkene just paa lovgivningens
omraade, de mange internationale fænomener, som griber
ud over det provinsielle og indeholder almenmenneskelige
hensyn. Bekjendt er den wiirtembergske borgermester, som
med stor iver sørgede for at jage den gale hund ud af Wiir
temberg over den bayerske grænse, «foråt ingen mere skulde
lide ved den». At tankegangen i saadanne stykker har
foranclret sig, har dybe grunde. Lovgivning og retspleie har
udviklet sig i skridt med den moralske bevidsthed, eller med
andre ord: Det nære forhold til filosofien er ikke blot logisk,
men ogsaa historisk givet. Alt kan der tales om mange
frugter. Hvad er det, som gjør, at nu ingen lov forordner
klædedragten eller regulerer, hvad smykker de forskjellige
individer kan bære; omvendt at love om arbeiderforhold, om
folkeopdragelse og sundhedspleie er modernestatsanliggender?
løinespringende er det almenmenneskelige fremskridt paa
folkerettens omraade. Vi har foruden saadant som en inter
national telegraf- og postforening ogsaa et verdensforbund til
beskyttelse af kunstneriske interesser, til bekjæmpelse af sla
veri; vi har en permanent voldgiftsdomstol i Haag og ver
den skongresser for at sikre fred og ret mellem folkene.
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
