Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Analhon Aall.
Alle disse fremskridt er baaret af en etisk hovedtanke
Etiken er imidlertid i evig bevægelse, og retsvæsenet, som
dragés ind under dens indflydelse, kommer til at blive en
konstant medarbeider paa slegtens fuldkommengjørelse. Dio
Cassius fandt, som bekjendt, ud, at saalænge menneskenatu
ren blev sig seiv, saa vilde der være landeveisrøvere. Og til
clen nødvendige raahed i laster svarade den nødvendige grum
hed i straffemetoden. Saaledes før. Men mangt og meget
stiller sig nu anderledes. Bare et enkelt historisk eksempel.
En frugt af oplysningstidsalderens filosofi er, at lovgivning og
retspleie er helt eller delvis udsondret fra regjering og for
valtning; inden strafferetten betegner indskrænkning i døds
straffens anvendelse, ophævelse af visse pinlige og skjænd
selfulde straffemaader nogle af den liberale etiks historiske
erobringer.
Maaske vil det spørgsmaal, vi har for os, blive endnu
mere aktuelt, nåar jeg minder om, hvad der endnu staar til
bage at humanisere af retslivet. Kriminologien viser os
endnu sørgelige billeder: Eiendomsdelikter, ialfald de mindre
og middels af denne art forbrydelser, har tiltaget i de fleste
kulturlande. Utugtsforbrydelser og legemsfornærmelser er
ogsaa mangesteds stigende i tal. Værst er det, at det ser
ud, som om anfallet af tilbagefald i forbrydelse heller tager
til end af.
Alt haab er for kriminologiens vedkommende knyttet
til en rigtig forbryderpsykologi parret med socialetiske re
former. Som vi ser, de mest elementære overveielser
bringer juristen op i problemer af filosofisk natur. Disse
filosofiske problemer kunde man ville have anseet som be
standdel af de juridiske discipliner, som i hvert tilfælde er
berørt af dem, og framstillet som indledning til vedkom
mende specielle del. Noget saadant har ogsaa været fore
slaaet af retslærde, f. eks. af Merkel. Dermed gaa det nu
som det vil. Stoffet det dreier sig om, er saadant, som med
rette eller urette ragnes til filosofi, menes med filosofi. Hvad
er det andet end moralfilosofi, man kalder tilhjælp, nåar man
vil definere saadanne grundbegreber som forbrydelse, straf,
skyld; nåar man spørger f. eks., om der skal straffes quia
peccatum eller nec peccetur? Og hvorledes kan man over
hovedet komme til nogetsomhelst standpunkt med hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
