Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosoflen som grundlag for den akademiske dannelse.
anskuelse af absolut indiysende art, giver filosofien ikke.
Det kunde synes, som filosofien med en saadan indrømmelse
har udtalt dommen over sig seiv og maatte blive til intet.
At drage en saadan slutning vilde imidlertid betyde en mis
forstaaelse. Og filosoferes vil der, saalænge der er hoveder,
som tænker, gemyt, som føler, personer, som handler. Ikke
er det heller saa, at filosofien er en eneste samling strids
emner. For etikens vedkommende er strielen blivende, og
staar der gny af kampen, man kunde finde udfaldet her
tvilsomt. Er de høieste idealer noget almenmenneskeligt
eller et maol for faa? Er det høieste gode et vist endeligt
velvære, eller har menneskevæsenet en høiere bestemmelse?
Der spørges og spørges om igjen. Alligevel, det moralske
liv og de moralske domme, som de faktisk gjør sig gjældende
i de menneskelige samfund, bevæger sig dog fremover efter
love, foreskrevne af livet seiv. Exakt stof trænger ind ogsaa
i den filosofiske etik. I endnu høiere grad er dette tilfælde
med psykologien, hvor naturvidenskaben har holdt sit ind
tog. De rent videnskabelige metoder vinder her stadig nyt
terræn. Saa det kan ikke egentlig længer siges, at man er
helt uden sikre resultater.
Sandt nok, side om side med filosofisk videnskab af
ovenskildrede art findes endnu en hel litteratur med speku
lative systemer, som giver lige meget af sindrig konstruktion
som lidet af objektiv vished, og den, som vil nærme sig
filosofien i vore dage, har forsaavidt endnu et usamdrægtigt
stof for sig. Det skal heller ikke lægges skjul paa, at valget
mellem de forskjellige retninger kan blive skjæbnesvangert
nok. Stundom, nåar man ikke ved veien, var det bedre at
staa stille end at slaa ind paa en falsk sti. I virkeligheden
har en bedre indsigt i senere tider gjort mangen en tidligere
filosofisk dom ugyldig for ikke at sige fordærvelig. Vanske
lighederne, som opstaar af denne grund, maa imidlertid ikke
overdrives. Der er en kjendsgjerning, som lader øine udvei;
paa aandslivets omraade indeholder fremskridtet gjerne tillige
el overbevisende korrektiv af det förbigångne. Til at opfatte
feilen og fælde dom om værdierne har vi hjælp dels i den
praktiske overlegenhed, som ligeoverfor det mindre gode er
det bedres følgesvend, dels i et etisk instinkt, som den
akademiske dannelse hjælper til at udvikle. Dette instinkt
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
