Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Filosofien som grundlag for den akademiske dannelse - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Analhon Aall.
kostbare pauser, da man er træt, ja, hvad blir der af dem?
De kapres af tilfældige tilskyndelser. Hvordan de saa nyt
tes, noget helt blir der vanskelig af dem. Saameget vil
imidlertid være klart af, hvad vi har seet, at filosofien ikke
er et hastverks-anliggende. Den er altid et stykke studium,
som vil tages alvorlig. Omhyggelige iagttagelser, tænkning
og læsning, mindre kan ikke gjøre det. Heraf blir det
klart, at den tid, som kan ofres paa filosofien, blir væsent
lig universitetsaarene, da dagens timer endnu for det meste
ordnes efter egen plan; da man desuden er ung, sindet
elastisk og modtageligt for indtryk. I samklang hermed har
undervisningen ogsaa i de forskjellige kulturlande indrøm
met en væsentlig plads for dette fag. I Norge har vi anden
eksamensaaret, hvorunder filosofien er ment at skulle være
hovedfaget. I andre lande har faget en endnu mere frem
skudt stilling. I Tyskland forlanges der af lærere og doc
tores andet kjendskab til filosofien og navnlig til filosofiens
historie end hos os. I Frankrige læres der filosofi alt paa
skolen. Det sidste gymnasieaar bærer navn af faget: dasse
de Ia philosophie heder øverste klasse. Her undervises
der fra 2 optil 4 timer daglig i psykologi, psykofysiologi,
logik, etik og (kortelig) metafysik. Ogsaa for den franske
student er gjennemgaaende studiet af biologi, af filosofiens
historie og lignende mere i förgrunden end hos os. Har vi
her noget, der bør rettes paa?
Der har ovenfor været talt om filosofi, som om den havde
et indhold, der ikke kunde tvistes om, og der har for dette
fag været fordret en speciel opmerksomhed og rang. Stem
mer nu denne fordring og denne forudsætning med de virke
lige forhold? Eller falder vi i vor betragtning igjen tilbage
paa den gamle feil at lade filosofien udraabe sig seiv som
videnskabernes videnskab og visdommens visdom, medens
den i realiteten ikke betyder stort andet kanske end ufrugt
bare formler? Mindende om den anmassende adel i Mela
nesien, som for det første fritager sig for at gjøre nytte for
sig og dernæst faar almuen indbanket den tro, at det er den,
adelen, alene, som har udødelig sjæl? Det synes daarlig fat
med den videnskab, som ikke kan levere et exakt stof, byde
paa et almindelig anerkjendt indhold. Vi har jo tidligere
indrømmet, at en bydende grundopfatning af livet, en verdens-
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
