Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Schück: Nogle blade af forfatterhonorarets historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Scliuck.
denne sørgede paa en ligesaa rigelig som fintfølende maade
for, at den upraktiske digter ikke blev foruroliget af nogen
økonomisk bekymring.
Ved første øiekast förekommer Horats’ eller Virgils liv
es som idealet af et forfatterliv. Den praktiske tilværelse
med dens kampe og bekymringer eksisterede ikke for disse
lykkens yndlinge, og de kunde derfor udelt vie poesien alle
sine kræfter. Ved nærmere eftertanke viser det sig dog, at
ogsaa dette liv havde sine skyggesider. Augustus og Mæce
nas udøvede visselig ingen tvang over sine yndlinge, men
de tog sig naturligvis af dem, fordi deres digte tiltalte deres
smag. Hvis Virgil havde skrevet noget, som ikke faldt i
Augustus’s smag, og senere havde fortsat i samme retning,
er det vel sandsynligt, at Augustus var bleven kjed af at
spille beskytterens rolle. Virgil maatte saaledes det var
indholdet af den uskrevne forlagskontrakt være en for
fatter efter Augustus’s sind.
Saa længe beskytteren var en mand med Augustus’s tint
udviklede smag, laa heri ingen direkte, men vel en indirekte
fare. Et digt, som først og fremst var beregnet paa at tiltale
et om aldrig saa høit dannet faatal af litterære gourmander,
fjernedes derigjennem fra berøring med det egentlige folk. Det
blev et kotleridigt, fint, aristokratisk, men ogsaa belemret
med hele aristokratens ømfindtlighed og skrantne legems
konstitution. Det blev ikke pisket af den almindelige menings
regn og blæst, det blev ikke hærdet gjennem den almindelige
kjøbelysts og den offentlige kritiks omskiftelser, og det blev
derfor heller ikke saa sundt og grovlemmet, at det kunde
greie sig seiv uden den pleie, som Roms millionærer vidste
at give det med andre ord: litteraturen blev overforfinet,
og dersom den Augusteiske tid havde varet længer, vilde den
sikkerlig have udartet til lærd kunstlethed.
Den undgik ialfald delvis denne fare, men kun for at
blive udsat for en anden i modsat retning.
En verdenshersker med Augustus’s fine dannelse stillede
kun æstetiske fordringer til skalden, det gjorde ogsaa hans
venner. Men efter dem kom en anden tid, da tronen
beklædtes af en række ødelagte fyrstesønner eller heldige
hærførere uden nogen dybere dannelse og tillige uden litte
rære interesser. Men forfaUeren vedblev at være henvist til
at leve af deres yndest. Kun de og deres ligesindede hof-
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
