Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Macody Lund: Da grundmuren sank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herregud, kontoret! greb hun sig i.
Fr. Macody Lund.
Nede i fjæren stod den ene af de to en ung pige og
viftede til en baad, som skar en bred rift i det blanke silke
teppe, medens tre mænd roede. Menneskene vil saa gjerne
se en sammenhæng mellem sine egne interesser og naturen.
Erendet og dagen var blevet som ét den første vaardag;
og dens bløde, svangre havluft havde været som vin, som
en aabnet dør for en indestængt forventning. De to havde
derfor følt den som deres dag. Og som hun nu stod der og
saa efter baaden, fyldtes hun af jubel, en sitrende fryd, og
hun raabte uden at vide det et skingrende hurra
skingrende som flaget, som i glade farver logrede bagud i
baaden bag ham, som sad i agterskotten og svang sin hat,
indtil baaden snudde om odden; medens hun blev staaende
igjen og se, hvor den forsvandt som efter et syn, med
den stille jubel og fryd af intet, som man har, nåar noget er
opnaaet.
Men paa fiskeværets lille telegrafkontor prikkede appa
ratet uafladelig i et tomt værelse.
Men hvad var det idag! Og med glædens og vaar
dagens lethed sprang hun til sit arbeide. Hvor havde ikke
disse milelange telegrammer om lodde og torsk, lever og
tran, tran, lever og torsk og lodde og sild og tak som hun
ikke forstod, trættet hende! Hun satte sig til apparatet,
aabnede og modtog telegram paa telegram og sendte og
sendte igjen. Aldrig havde det været saa morsomt som idag,
siden de første gange, da arbeidet havde begyndeisens spæn
ding. Hun kunde gjerne have madet hele verden med
lever og tran stoppet traaden til en pølse af lever! Bly
anten frem, expeditionstid paa blanketten og en ny frem.
Det gik i en sveis.
I fem lange aar havde hun siddet slig; nu var hun fire
ogtyve. Paa en dag som idag havde han sagt det, og i disse
aar havde de holdt ud, liver i sit arbeide to fattige men
nesker i et fiskevær for at kunne komme sammen. 1
sin tjeneste som handelsbetjent havde han deltaget i arbeidet
paa gaarden og sjauerarbeidet paa bryggen for at tjene saa
meget mere, og hun havde lært at telegrafere og broderet for
fremmede ved siden af. De havde arbeidet med udholden
hed og lagt krone paa krone med stille fryd. Dette havde
været deres livs indhold i fiskeværets ensformighed, som
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
