Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902 - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902.
taler videre om forposterne for den slegt, der omkring 1870
optraadte i dansk skjønlitteratur de havde et haardt aan
deligt arbeide. Hele deres livsbetragtning var en anden end
den, der havde gjort sig gjældende hos den ældre og yngre
danske romantik. Og den nye livsanskuelse krævede et nyt
sprog som organ, nye toner, nye billeder. «Den unge danske
slegt fra 1870 stod i sproglig henseende endda overfor der*
vanskelighed, at den ikke blot forefandt en uddøende for
fatterskole i sit eget land, men ved sin opdukken mødtes
med den nye norske digterskoles, Björnsons og Ibsens friske,
fremmedklingende og dog fuldt forstaaelige sprog: et nyt
sprog, hvori alt kunde voves, et sprog, der med sin fjeld
klang efter kortvarig modstand havde vundet den danske
læseverden aldeles, og som med sine landsmaalsord og kraft
ord, sine dristige vendinger raadede over former og udtryk,
klangfarver og billeder, overfor hvilke de unge danske for
fattere med deres nedarvede, afslebne og ved overkultur ud
marvede sprog ikke kunde andet end føle, at de vilde have
en frygtelig kappestrid at beståa.
Det var da for de tidligst optrædende skribenter intet
andet at gjøre end at fordybe sig saa meget som muligt i
sig seiv, stræbe efterhaanden efter at blive helt sig seiv, og
saa uden hensyn til det overleverede skrive alene paa deres
natur. Og de fandt da snart, at de, som var saa ganske ander
ledes anlagte end den ældre slegt i Danmark, som saa paa
sanseverdenen med andre øine og en anden virkeligheds
sans, behøvede et langt sanseligere, billedrigere sprog end
hine. De var plastisk, malerisk anlagte, følte sig som kunst
nere helt ud i fingerspidserne og udstrakte kunstens om
raade videre end den foregaaende slegt. De betragtede det
som deres opgave og pligt at behandle prosaen med ikke
ringere omhu end den, som deres fædre og bedstefædre
havde anvendt paa verset. De leverede ugjerne endog blot
en avisartikel fra sig, der ikke i den forstand var et kunst
verk; at den havde sin stemning og sin anskuelighed. Det
gamle ordsprog siger: ordene har deres værd ligesom myn
ter. Disse unge forfattere udskjød enhver ordmynt som
værdiløs, hvis præg var blevet udslettet ved brug. Han er
stattede samvittighedsfuldt de virkelighedsfjerne eller filoso
fiske udtryk, ved hvilke ingen længer tænkte eller følte noget,
med friske forestillingsudtryk, der fremkaldte billeder, frem-
197
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
