Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Had
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAD.
Der mødtes to oldinge ved skumringstid i en afsides del
af storstadens park. Hver af disse oldinge havde sin
synlige skrøbelighed. Den ene havde alderen gjort blind;
han maatte føle sig frem. Den anden haltede og brugte
krykke. Og han gik, som bar han en umaadelig byrde. Hans
hoved var bøiet; nåar det af og til løftedes, saa man et an
sigt, hvis træk og dybe furer mindede om bjerge, og ned
over for sorg og angst som flom og lavine, og underst laa
et urgam melt had som den haarde, sorte sten.
Denne olding saa paa den blinde, og bans øine blev
større, jo mere han saa, som drog han kjendsel paa ham. Og
han vendte om og gav sig til at gaa ved den blindes side, og
uophørlig stirrede han ham i ansigtet. Et smil vilde frem,
men det blandedes med hådet og blev til et blodigt grin.
Hele tiden syntes han inderlig at nyde synet af den
andens visne læber, af de blinde øine . . .
Omsider var det, som om den blinde mand følte manden
ved sin side. Han vergede for sig i retning af den halte
olding.
«Hvem gaar ved siden af mig?» spurgte han med
•ængstelig stemme.
«Naa, naa . . . he, he ...» lo den anden . . . «parken
er vel stor nok for os begge to.»
«Det er den,» svarede den blinde sagtmodig . . . «jeg
mente jo ikke at forbyde Dem at gaa i parken . . . jeg er
bare lidt ængstelig af mig . . . jeg er jo en gamme], blind
mand.»
«Hvorfor gaar I her da? . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
