Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Had
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den blinde olding svarede stuclsende:
Den halte huggede krykken clybt i sanden.
Thomas P. Krag.
skjønne ting at erindre? . . . he, her jeg skal fortælle dig
dem! . . . Men før jeg begynder, sig mig en ting: Du har
jo et følsomt øre . . . Hvorfor gjør elet dig ondt, at jeg tram
per med min lamme fod? . . . Hvorfor hører du saa tydelig
lyden af min krykke, nåar jeg hugger den i gruset?»
«Naa . . . hvad skal jeg sige? . . . Din lamme fods bul
der er ikke vakkert! . . . Men lad os sætte os paa bænken,
saa kan vi tale sammen en stund . . . Jeg ved, hvor den
bænk staar . . . Jeg kan finde den uden at føle mig for . . .
Se, her er den! . . . Naa lille bænk! . . . giv nu to stakkels
oldinge god hvile.»
De satte sig. Den blinde olding satte sig uden støi;
men den anden satte sig pustencle og besværlig; hans krykke
taldt ned, og han larmede, da han bøiede sig og tog den op.
«Du vil høre om min lykke?» sagde han, «javel, du skal
faa høre om den. Men du har ikke fortalt mig noget om
din lykke endnu. Du har bare antydet . . . Giv mig først
din lykke i nogle kraftige ord .. . Hvordan var din barndom?»
Den blinde svarede, medens hans slukte øine blev større:
«Min barndom? . . . Jeg husker vor have . . . Jeg husker
sommeren, noar jeg sprang om i den . . . Solen flom mede
som en gul flod fra himlen . . . Jeg husker de røde blomster
bed. . . . Jeg husker sommerkveldene . . . Der stod en fug
tig em fra blomsterne . . . Natviolerne duftede . . Min mor
raabte fra huset, at jeg maatte komme md, for det blev sent.
Far klappede mig, og mor fulgte mig op paa mit kammer,
og hun bredte over mig. Jeg følte hendes kys, før jeg sov ind.»
«Hvordan var saa din ungdom?»
Den blinde oldings hvide øine dirrede:
«Min ungdom? . . . den var en følelse af frihed og af
sundhed. En følelse af seier, endog før nogen kamp var
kjæmpet. Et møde med mange mennesker . . . med mænd
og kvinder ... Et møde med den kvinde, som gav mig livets
unclerfuldhed.»
«Hun var blond. Af den blondhed, der er gylden som
solen og rig som lyse roser. Hun talte med livsalig stemme,
hendes latter var klangfuld, det røde blod drev omkap gjen-
Det kom langsomt fra den anden :
«Hvordan var den kvinde? . . . Hvordan saa hun ud?»
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
