Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Had
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
død. Den anden fortsatte:
sorte traadc . . . Jeg spandt dem ind, de to. Hvor de var i
i det mørke rum
ligger du slig? Du er olding, men du er jo mand, hæ
jo seiv fortælle . . .»
blaa aarer saa langsomt . . . eller saa altfor hurtig . . .
Den blinde olding sad urørlig. Hans bleghed var for-
færdelig. Det var umuligt at se, om han var levende eller
«Jeg kan vel tænke, du vil vide, hvordan det siden gik?
frem. Jeg skaffede mig krykke. Jeg huggede dens staalpig
i slenene! Jeg vilde hugge den i deres kjød. Mine onde
ønsker arbeidede bestandig. Jeg sendte dem ucl som tusen
verden, jeg spandt dem ind. Og jeg trak dem hver gang ind
Saa maa jeg fortælle noget, noget særdeles vigtigt.
Jeg saa hende engang. En eneste gang. Hun kom gaaende.
Hun havde et barn paa armen. Jeg mødte hende og stan-
sede og saa paa hende... Hun blev staaende. Hun kjendte
mig ikke først. Hun stod stiv og stirrede. Saa begyndte
hun at drage kjendsel paa mig. Og hun skreg! Hun skregL
det øieblik flængede mit ansigt. Hun trykkede sit barn til sit
yngre. Du taaler vel at høre en tildragelse? Du bad mig
Den blinde laa næsegrus paa jorden. Han skreg som i nød r
var du saa forfærdelig? Aa, vi var saa lykkelige! . . . Hvor-
för satte du forfærdelsen paa hende? . . . Hun havde nu og
visnede hen. Forfærdelsen vilde ikke vige . . . Den med-
lidenhed, hun fra første nu havde følt for dig, taarnede sig
op til ulægelig sorg og angst, Den tog overmagt. Hun vis-
hed, den stakkels, blodfattige blondhed. Hun blev bleg og
svag. Hendes bud var altfor hvid, og under den bankede de
Blodet blev saa uroligt. Det arbeidede ligesom for, at hun
skulde leve . . . Jeg klappecle hende . . . hun visnede bort
saa stille.»
og de lyse roser . . . Fra den dag fik hun en anden blond-
Ak gud, jeg sagde før, at hun var blond som solen
nede, hører du
Og saa mødte hun dig! Og da da blev hun syg! Hun
da været urolig . . . hun havde anelse om din ulykke : . .
«Jeg kjender dig igjen! . . . Du dræbte hende! Hvorfor
du er endog yngre end jeg . . . jeg tror en tire, fem aar
bryst, som for at skjerme det. . . . Hører du? . . . Hvorfor
Det hørtes, som om hun vor angst. Jeg ved, at mit had i
Hæ, jo . . . jeg humpede afsted! Jeg kom ikke fort nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
