Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Ledende mænd i italiensk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEDENDE MÆND I ITALIENSK
POLITIK.
Nogen portræter.
(Slutning.)
Det ytterste venstre og proletariatet tæller ikke
længer 15 repræsentanter i kamret som paa Cavalottis
tid; de hadde ca. 50 at mønstre ved obstruktionen under
Pelloux, og ved de nye valg ligeefter kom de tilbage i et
antal paa ca. 100. De stod dengang tæt sammen i en fælles
forening Unione dei partitt’ populärt’ baade socialister og
radikale og republikanere; de stemte i flok, og deres orga ner
nævnte aldrig dissenser.
Spliden i folkepartiet traadte klart frem i dagen, den
ga ng det parti erobred Milanos store kommune fra de kon
servative og en av venstre — Mussi —blev borgermester. Det
republikanske parti, som i den by er stærkt, med egen avis
Italia del popolo, og som staar i livlig rapport med republi
kanere i Schweiz og over i Argentina, skilte først lag og
meldte sig ud av fællesforeningen. Misstemningen gjaldt
socialistføreren T ura tis person. Men spændingen er øget,
og under valg ifjor våar udarted den til sammenstød paa
knytnæver; av pur chikane mod Turati hadde dengang repu
blikanerne sat en straffange, anarkisten Calcagno, op som
modkandidat.
Splittelsen bredte sig som smitte. Ogsoo socialistemes
samhold rakned op. Der var en spak fraktion riformisti
med Turati som leder, og en mer paagaaende rivolimonari
som skældte fællesforeningen ud for at være sovnet ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
