Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litterær oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lillerær oversigt.
den seksuelle tilfredsstillelse, dette fælles træk, blevet saa fremherskende, at
de særegenheder, som disse væsener rent menneskelig maatte besidde, træder
i skyggen. Man ved ikke stort andet om 01-Jørgen, end at han under de
og de forhold og paa den og den maade vaagner til mand. Bogens styrke
er og bliver det maleriske
Det samme er tilfældet med hr. Hauklands sidste arbeide «Udvé», fort
sættelse af 01-Jørgens barndom. Her findes der en række billeder af nord
landske nætter, gyldne sommernætter og dybe, tunge vinternætter, med
stormen jamrende gjennem mørket, billeder fra norsk kyst og svensk ur
skog, som blir siddende forunderlig fast i ens sind. Ogsaa menneskene
gaar levende forbi vort øie, deres udtryk skifter, deres legemer bevæger sig,
deres drifter afspeiler sig i deres lader. Lappernes barnslige dyriskhed,
svenske løsarbeideres tunge og triste livsglæde, deres færd i skogen paa
arbeide og i drikkelag alt er seet med kunstnerens øie. Det er natur
mennesker, som lever efter sit behov og hverken i tale eller handling har
brug for figenblade. Det menneskelige ligger ofte paa grænsen af det be
etiale. Ligesom i «01-Jørgens barndom> blir der tilsidst noget ens
formigt over denne skildring af en tilværelse i fysiske funktioner. Og
nåar forfatteren lader sin ræsonnør udbrede sig over dette livs fortrin,
over den «sterke raa oprindelighed», der er det væld, livet øser af, saa
reagerer man.
Forøvrigt bringer den sidste bog en lidt nærmere ind paa Ol Jørgen.
Han er vokset, blevet ældre, han har faaet mere menneskelig interesse.
Jacob B. Bulls «Fonaasfolket» lider under en vis søgthed i bille
derne, en lidt krampagtig kraftighed, en vekslen mellem realisme og roman
tisk udsmykning, men ikke desto mindre føler man, at forfatteren tilfulde
kjender den egn og de mennesker, han skildrer, Østerdalens natur og Øster
dalens bønder. Han har levet sig helt ind i østerdølens tænkesæt, han har
ham kjær, han er stolt af ham, og det er ham en glæde at male ham. Jkke
mindre elsker han naturen, de dybe, tunge skoge, der viger plads for birke
lierne, til birkelierne afløses af de store vidder opimod snefjeldene, og
saa elven, der gjennemskjærer hele dette landskab og giver det liv. Jacob
B. Bulls «Fonaasfolket» kunde blevet en udmerket liden bog, om forfatteren
havde eiet en tørrere selvkritik. Forfatteren glider fra billeder af virkelig
poetisk værdi saa altfor let over i det retoriske. Han har dog her i As
bjørnsen et gyldigt mønster at følge. Han burde ogsaa hver morgen læse
en skisse af Aanrud.
Johan Boj ers «En pilgrimsgang» handier om en ung kvinde, der
under de vanskeligste forhold lader sig overtale til at give sit uegte barn til
en fremmed familie, hvis navn hun ikke faar vide. Dette blir bestem
mende for hele hendes liv, tanken paa dette barn, gjør hende haard og ond
mod den skikkelige mand, hun blir gift med, og ligegyldig for den søn,
hun siden føder, den besætter hende, jager hende rastløs fra sted til sted i
det haab, at engang skal det lykkes hende at gjenfinde barnet.
Böjer har villet skildre, hvorledes den krænkede moderpligts erinyer
forfølger den ulykkelige kvinde, til hun staar paa vanviddets rand. Bogen
•er angivet som første del; maaske forunder digteren hende senere at finde
den fred, hun saa haardt trænger. Den hele udvikling virker koustrueret.
Historien er flot og ganske virkningsfuldt fortalt, men uden overbevisning.
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
