Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Edvard Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Schjelderup.
hvis følger han hele livet igjennem har maattet lide under.
At han i 1863 kom til Ga de, som i begyndeisen blev for
færdet over hans dristighed og regelløshed, men senere tog
sig af ham, turde ogsaa være almindelig bekjendt. Ligesaa
hans sammentræf med den livsglade, modige Richard
Nordraak, der havde en vækkende indflydelse paa den
unge drømmer. Grieg har aldrig glemt, at det var Nordraak,
som aabnede for ham vor nationale musiks underrige, og
hænger den dag idag med rørende taknemlighed ved hans
minde. Takket være en storartet anbefaling fra Liszt, der
tilfeldigvis havde lært Griegs kompositioner at kjende, kunde
han to gange med statsstipendium besøge Rom, hvor Liszt
spillede hans klaverkonsert storartet fra bladet og i det hele
viste ham varm sympati. I 1866 bosatte han sig i Kristiania,
hvor han i begyndeisen især «fik stene istedetfor brød».
Neupert spillede saaledes for tomt hus Griegs geniale
klaverkonsert, i sit slags det mest harmoniske musikrige
verk, som findes men dengang fandt hverken den ud
merkede pianist eller den unge underkomponist nogen dybere
forstaaelse. Grieg og hans unge frue maatte triste livet ved
at give timer.
Folk forstod jo ikke, hvilken himlens gave et geni er
ingen tænkte paa at bære den unge kunstner paa hænderne
tvertimod, han havde mer end nok af ærgrelser og skuf
felser. Og dersom ikke hans geni havde erobret hele den
civiliserede verden, havde baade han og fru Nina den dag
idag maattet opholde livet paa samme for geniale kunst
nere lidet værdige maade. Man bilder sig jo hos os ind, at
man gjør noget storartet ved at tilstaa enkelte digtere og
komponister 1600 kroner aarlig, men i virkeligheden er det
et yderst tarveligt vederlag for den mangel paa kunstinteresse,
de ledende kredse i Norge desværre viser. Medens der i
Tyskland og Frankrig o.s.v. gives en hel del vel aflønnede
stillinger for musikere og et langt større publikum for deres
verker, dertil mangfoldige teater- eller konsertinstitutioner, er
der for en norsk kunstner intet andet at gjøre end at give
timer eller halvsulte, dersom han er saa lykkelig at faa al
muskolelærergage af staten. Heldigvis for vor kunst
Griegs originale og forholdsvis letspillelige verker erobrede
verden, saa han fik anledning til udelukkende at leve for sin
kunst. En tragisk skjæbne ram mede derimod hans høit
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
