Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Edvard Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Grieg.
begavede medkjæmper i disse vanskelige Kristiania-aar,
Johan Svendsen, som for at triste livet maatte antage
kapelmesterposten ved det kongelige teater i Kjøbenhavn og
sige farvel til sin ungdoms ærgjerrige drømme om stolte
symfonier og dramaer, og det netop paa ettidspunkt, da han
i sin Zerahayda slog ind paa nye veie! Til tak for hans
mesterverker tog stortinget fra ham «komponistgagen», og
dersom han engang trænger hvile fra sit teaterarbeide, bliver
hans livsaften ikke særlig lys, dersom ikke vort folk nåar
frem til en høiere samfundsopfatning og indser, at en Johan
Svendsen fortjener al den ære og lykke, Norge kan give
sine ædleste sønner. Jeg tror netop at handle i Griegs
aand ved her at omtale Svendsen, som han omfatter
• med trofast venskab, og hvis tragiske lod han mere end
nogen beklager. At Grieg i to aar (1880—82) med ene
staaende energi tog sig af musikselskabet «Harmonien»
i Bergen, viser hans rørende kjærlighed til fødebyen og hans
brændende ønske om der at kalde tillive et aandsliv, der er
den begavede og livsmodige befolkning værdigt. Desværre
blev disse to aar enestaaende hverken før eller siden har
musiklivet i Bergen staaet paa en saadan høide. Men Grieg
drev det rigtignok saa vidt i sin selvopofrelse, at han gik
omkring til næsten hvert enkelt medlem af kor og orkester
og gjennemgik stemmerne med dem! Det kan sandelig bare
en liden strid vestlandshest med trodsig haardusk i panden
gjøre. Det fjeldfriske og urkraftige i Griegs natur, den übøie
lige vilje, som elektriserer hans svage legeme, har aldrig
traadt skarpere frem end mellem disse utaknemlige omgivel
ser. I disse aar blev Grieg en verdensberømt kunstner.
E’ndelig havde hans verkers originalitet og indre værd, under
støttet af den udmerkede forlægger Peters’ kloge forretnings
sans, skaftet ham indpas i alle kulturlande. Især i Tyskland
var mange gange modstanden mod den dristige nordmand
sterk ikke hos massen af de musikinteresserede, men hos
fagmusikerne og kritikerne, som ikke kunde tinde sig i, at
«reglerne» sattes ud af betragtning, og desuden ærgrede sig
over den nye erobrer, der overalt vakte beundring, medens
neppe nogen indfødt kunstner kunde rose sig af en saadan
popularitet. Endnu har Grieg i disse kredse mange mod
standere, men han kan le over deres skriverier, da vel neppe
nogen moderne komponist har fundet en saa sikker vei til
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
