Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Edvard Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Schjelderup.
havstril, hvis hytte hænger som et fuglerede mellem brot
og brand ude ved havkysten. En vis menneskeskyhed kan
til sine tider komme over ham, og i det hele fører han et
stille, indesluttet liv langt borte fra offentlighedens larm, i
en snæver kreds af trofaste, gamle venner. Den uendelige
længsel, som hans kunst aander, findes i kystbefolkningens
alvorlige, indadvendte natur. Men ogsaa Hardangerbondens
fornem hed, klare, bestemte sprog, skjøn hedssans og værdige
optræden, sogningens livsfrodige kaadhed, lynsnare spræklied
og utøilede fantasi, vossingens vildskab og had mod alle love,
bergensernes festglæde, kvikke virkelighedssans, klare for
retningsblik og rige indbildningskraft møder os i Griegs na
tur. I baggrunden af hans kunst klinger underlige sække
pibetoner og barokke rytmer fra de skotske høilande, som
blander sig med springdansenes og hallingernes spræke
norskhed. 1 Skotland har man efter Griegs eget sigende
følelse for dette hemmelige «Wahlverwandtschaft», og hans
musik forstaaes der kanske dybere end i noget andet land
udenfor Norge. Som alle lyrikere er Grieg en meget sam
mensat natur, der i høi grad er afhængig af stemninger.
Uvilkaarlig maa lyrikeren i tidens løb blive en tragisk per
sonlighed, seiv om han ikke var født saaledes. Han er nødt
til at gaa fra den ene stemning over i den anden for at
kunne skabe forskjelligartede korte digtninger og bliver der
for let som menneske et offer for sin kunst, der kaster ham
frem og tilbage mellem glæde og sorg, uendelige haab og
mørk fortvilelse. I bedømmelsen af rene lyriske naturer, som
f. eks. Drachmann, burde man aldrig glemme dette og ære
martyren seiv i hans forvildelser. Grieg er dog ikke en ren
lyrisk natur. En fast vilje binder hans stemninger sammen
og giver hans personlighed et præg af bestemthed, som man
hos de udelukkende stemningsnaturer savner. Griegs genius
drager ham ogsaa mod dramatisk og symfonisk musik, og
nåar han i disse kunstgenre blev mindre frugtbar, ligger det
mest i ydre forholds tvang og i hans ofte daarlige helbreds
tilstand, som umuliggjør meget lange arbeidsperioder hvad
der absolut trænges i den symfoniske og dramatiske kunst.
Blandt de ydre omstændigheder, som holdt Grieg borte fra
dramaet, er at nævne mangel paa gode tekster. Vor store
digter Bjørnson begyndte engang paa en «Olaf Trygvason»
for ham, men arbeidet kom aldrig længer end til de første
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
