Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Edvard Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Grieg.
scener. Baade digter og musiker følte vel, at de her ikke
havde truffet det rette. Musiken lider i dette fragment under
en tung og altfor bred digtning, der i og for sig har værd,
men hænger som blylodder ved tonernes vinger og hemmer
al fri flugt. Dog indeholder dette brudstykke storartede og
meget originale dele, som tydelig angiver en ny kraftig nor
disk musik-dramatisk kunst. Man maa beklage, at Grieg her
stansede op og ikke udviklede de rige muligheder, som fin
des i dette interessante verk.
Hvorfor Grieg som symfoniker holdt sig saa tilbage,
ligger vistnok for en stor del i de ynkelige orkesterforhold,
den norske kunst har lidt og tildels endnu lider under. I
Peer Gynt-suiten, sine symfoniske danse o.s.v. viser han sig
som en fantasifuld og original symfoniker. Kammermusik
verkerne, balladen o.s.v. viser, hvor fantastisk og eiendomme
lig Griegs tematiske kunst er. Kanske ogsaa en vis over
dreven selvkritik, en vis beundring for regelmæssig teknik
(f. eks. Gades), der paafaldende minder om Schumanns
rørende respekt for den langt mindre begavede Mendelsohn
kanske en saadan underlig beskedenhed ogsaa har holdt
Grieg borte fra de store former. Vi faar haabe, at kunstneren
endnu indhenter det forsømte. Det er altsaa fremfor alt som
lyriker Grieg har ydet sit bedste. Han udfolder, med bibe
holdelse af yderst enkle, let forstaaelige former, en forbau
sende mangesidighed, især nåar man tager i betragtning,
hvor skarpt tegnet hans personlighed er, saa man let kunde
være bange for, at han skulde gjentage sig seiv. Nogle faa
takter er tilstrækkelig til at røbe «en Grieg», og han har
med seighed holdt fast ved sine raceegenskaber og sin egen
originale personlighed, uagtet han selvfølgelig til forskjellige
tider blev paavirket af enkelte mestre, først Schumann og
Chopin, senere Wagner. Frem med indflydelse træder
ellers blot i enkelte övergångsperioder sterkere frem, nåar
han ligesom søgte nye veie, som imidlertid stadig førte ham
tilbage til hans egen sterke personlighed, der bedst trives
paa norsk grund. Vore folkeviser og danse udmerker sig,
som enhver nu efter Griegs optræden kjender til, ved en
ganske eiendommelig melodisk, harmonisk og rytmisk ka
rakter. Vistnok havde enkelte musikere før Grieg følelsen
af dette, f. eks. Tellefsen, Kjerulf og Nordraak, men
ingen havde det fine øre for vort folks musik, ingen det
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
