Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
hustru Isabella Burluut. Det er v. Eyckernes hovedverk ogr
aabner den nordiske malerkunst. Det betegner i de fleste
retninger høidepunktet i dennes første udviklingsfase.
Alterets emne er hentet fra Aabenbaringen: Lovsangen
til Guds forløsende lam K Paa det store midtbillede i alterets
nedre billedrække sees i et straalende blomstersmykket land
skab livets sprudlende brønd i forgrunden og et alter, hvor
paa staar det guddommelige lam. Fra alle sider strømmer
bølgende skårer i tilbedelse, nærmest engle, helgener, helgen
inder. I forgrunden apostler, kirkens fædre, høie prælater
fra høire i seierssikker overbevisning, fra venstre den gamle
pakts mænd, higende og grublende. Paa de to fløie tilhøire
strømmer ogsaa de hellige pilegrimme og eneboere til fra de
dybe skove for at tilbede, fra de to fløie til venstre kommer
tilhest kirkens stridsmænd og de retfærdige dommere. Alt
foregaar i rige landskabelige omgivelser. Paa alterets anden
billedrække troner i midten den guddommelige (Gudfader
eller Kristus) i pragtfuldt, rødt, juvelsmykket ornat, med
den tredobbelte pavekrone paa sit hoved og keiserkronen for
sine fødder. Saa følger paa hver side en fløi med den sid
dende Johannes Døberen og Maria, den nye pakts befæstere;
saa to fløie med syngende og spillende engle, og endelig paa
de yderste fløie den faldne, men gjenløste menneskehed, frem
stillet gjennem de nøgne figurer af Adam og Eva. Alterets
yderside viser, nåar det er tillukket, bebudelsen samt i nedre
række malede statuer afJohannes Døberen og Johan nes Evange
listen, og knæiende portræter af Joducus Vydt og hustru.
Som vi ser, er hele verkets tonkekreds endnu heltmiddel
aldersk, emnets opfatning slutter sig poa det nøiagtigste til
middelalderens dybsindig-symbolistiske tankemaleri des
uden udviklet og fordybet gjennem en betydelig aands
behandling. Mængdevis afenkelttræk viser den samme aand
(blomsterarterne i krone, de indvævede pelikaner i
teppet bag Guds trone, de indvævede indskrifter paa hans
kaabes bræmme o. s. v.). Vi møder et helt sprog af symbolik.
Men paa den anden side: hvilken mægtig realisme, hvilket
indgaaende naturstudium, hvilket myldrende liv. Den nye
tid har vundet en afgjørende seier over middelalderen. Vi
1 Se den aandfulde beskrivelse i Fromentin: Les maitres cVAutrefois,
s. 422. Paris 1900.
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
