Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Brygge. «L’exposition des Primitifs flamands». II (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
Louvain), gav udmerket anledning til studiet af Jans stor
ladne figurstil, seiv om man ikke før havde studeret alter
fløiene i Gent og Berlin. Vi møder den samme storslagne
opfatning og behandling, hvor detalj og helhedsvirkning
danner en vidunderlig harmoni. Ansigtet udtrykker den
samme majestæt og rolige høihed, der gjennemstrømmer den
hele figur uden alligevel at forfalde til stivhed. De over
daadig rige og glimrende behandlede dragter af flamske
stoffe falder i rytmiske folder uden spor af det smaaknækkede
og gnidrede, der senere kom ind i skolens draperibehandling,
og hvortil saaes en begyndelse i Jans «Sta. Barbara», siddende
udenfor en gotisk kirke (Antwerpen). De straaler af dyb,
rnættet farve i harmonisk stemte lokaltoner, funkler af gyl
den indvirkning, perler og stene, falder rytmisk om
legemets linjer uden at virke som skalkeskjul for
manglende kjendskab til dets bygning. Bevægelsen er fri og
ledig, altid med den strengeste realisme som baggrund. Og
kan der i det hele i malerkunst gives et mere fuldkomment
udtryk for en psykologi, der gransker hjerter og nyrer, for
et fysiognomisk studium, for en sandhedsdyrkelse mere
kjærlighedsfyldt, mere uforfærdet end den, der har frembragt
gamle canonicus v. d. Paeles hoved og hænder, end den,
hvorom Jans mageløse portræt af sin hustru (Museet i Brygge)
og et par mandsportræter (Gymnasiet i Hermannstadt-Oppen
heim, Køln) bar vidne? Det er jo helt naturligt, at por
trætet maatte blive af den art, hvori dette maleri som udtryk
for tidens realistiske aand førtes ud i sine yderste konse
kvenser. Her er naturalismen uden pardon eneraadende,
den mest nærsynte udpensling af enkeltheder i rynker, haar,
vorter, uden smiger, ikke et fnug er trukket fra eller lagt til.
som laa man paa lur for at afliste naturen dens inderste
hemmeligheder, og hvor netop denne glødende fordybelse
aandeliggjør naturkopien og giver den det høieste kunstværd.
Med vemod tænkte man paa Arnolfini-portrætet i London,
«Rollin og madonna» i Paris, «manden med nelliken» i Berlin,
paa Joducus Vydts og hustrus portræter paa Genteralterets
yderfløie, en værdig indledning til det senere saa berømte
nederlandske portrætmaleri.
Af Hubert, der vel har været den nyskabende bane
bryder, kjender man foruden hans omtvistede andel i
Genteralteret intet arbeide med sikkerhed. Udstillings-
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
