Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Dekadence hos «det bedste blod»?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dekadence hos «del bedsle blod»?
mænd. At disse egenskaber nu hverken lægges eller kan
lægges for dagen, har sine gode, forklarlige grunde. Dette
skal her paavises.
Da vikingetiden var forbi og Islands livlige forbindelse
med stammefrænder i alle vesterlande snart efter var til ende
fordi stammefrænderne enten seiv kom ind i en økono
misk bagevje eller forsvandt i fremmede folk laa øen
med sin befolkning i ensomhed oppe i det yderste norden.
Den udbytning af produkter, som tidligere havde fundet sted,
ophørte, og næringslivet maatte ganske omlægges. Befolk
ningen maatte, saa godt den kunde, greie sig med øens
egne produkter, og da disse overalt var noget nær de samme,
og da transporten i det indre var mangelfuld og langs
kysten umulig kunde lønne sig, blev bytteforbindelsen af
saare liden betydning. Hvad der i samfundsøkonomien
kaldes arbeidets deling en af de vigtigste betingelser for
fremskridt, velstand og kapitaldannelse lod sig omtrent
ikke gjennemføre. Hver islandsk bondegaard maatte være
sig seiv nok; dens beboere maatte være kvægrøgtere, fiskere,
garvere, skomagere, de forskjellige fag almindeligst forenede
i en og samme person, og kvinderne maatte spinde, væve
og sy alt, hvad huset behøvede af den slags. Alt dette
arbeide, som vel kunde bringe selvhjulpenhed, men umulig
velstand, end sige rigdom, maatte gaa for sig i en karrig
natur under haarde klimatiske forhold. Intet under, at det
faatallige, ensomme folk mistede sin spænstighed og sank
ned i fattigdom. Hvor man kaster blikket ud over verden,
ser man, at energi kun udvikles der, hvor forholdene giver
udsigt til en altid bedre økonomisk stilling. Verdens mest
energiske folk er derfor yankeerne, som i næsten tre hundrede
aar har haft kolossalt albuerum i et af naturen rigt udstyret
land under for legemets kraft og sundhed heldige livsvilkaar
og klimatiske forhold. For den fra omverdenen isolerede
islænding var der ingen fremtidsudsigter. Han maatte finde
sig med taalmodighed i sin skjæbne, i sine smaa kaar; og
dette blev hans lod i flere hundrede aar.
At bebreide islændingerne, at de nu ikke kan tåge del i
storfisket med dæksbaade og dampskibe, hvad nogle har
gjort, er ganske überettiget. Ingen folk i verden, af hvad
race de end er, vilde under tilsvarende forhold gjøre det
bedre. De moderne, fuldkomne fiskemetoder er et produkt,
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
