Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Dekadence hos «det bedste blod»?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lars A. Havstad.
og ovenikjøbet et i løbet af mange slegtled langsomt ud
viklet produkt, af en gjennemført arbeidets deling. 1 de
folkerige lande grupperer indbyggerne sig efter nærings
veiene. De, som bor langs kysten, lægger al sin kraft dels
i skibsfart og dels i fiskeri, og fiskerne sælger sin fangst til
de millioner, som bor indenfor og driver agerbrug, fædrift,
haandverk og handel. Hver udvikler i tidernes løb sin spe
cialitet til den største fuldkommenhed, eller de har ialfald
betingelserne for at kunne gjøre det. Det er under saadanne
forhold den velstand og rigdom og den evne til sammen
slutning opstaar, som tillader en næringsveis drift med
kostbare redskaber, fiskeriernes med store fartøier og damp
skibe. Men det er taabeligt at mene, at en saadan udvikiing
burde have kunnet finde sted paa Island. Den har simpelt
hen hidtil været en umulighed. Newfoundland er beboet af
kraftige engelske og franske kolonister. Men øens egen
befolkning har lige til en temmelig ny tid spillet den
mindste rolle ved de store fiskerier paa bankerne, af grunde,
som af det foregaaende let vil forstaaes. Naar den nu er
kommet med, er det, fordi de moderne samfærdselsmidler
har trukket den helt ind i kredsen af en række lande, der
er mere folkerige end Newfoundland.
Nu har en ny tid banket paa døren til Island, den af
sides, veirhaarde ø, med dens tynde, spredte befolkning.
Frem mede har nedsat sig paa den for at udnytte dens
næringsveie, og disse fremmede staar i direkte forbindelse
med det store verdensmarked. Men enhver, som ved, hvad
der skal til, før gamle næringsveie med nedarvede arbeids
metoder kan omlægges, vil ikke forundre sig over, at endog
et folk med aandelige evner som det islandske, ikke endnu
har formaaet at reise sig til den foretagsomhed, hvis forud
sætning er kapital skabt ved arbeidets effektive deling. Det
har gaaet langsomt nok under de meget gunstigere forhold
i Norge, hvor man fremdeles i kort afstand fra de bygder,
der er vakt til et pulserende liv, kan finde andre bygder,
som synes at tilhøre en anden tidsalder. Den hjælp til at
komme over fra gammeldags stel til hensigtsmæssig arbeids
deling, som i Norge og endnu mere i de tættere befolkede
lande ydes de tilbageliggende strøg af de mere fremskredne,
eller af alle landsdeles fælles administration, den hjælp
har Island maattet undvære. Hvordan vilde det staa til i
286
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
