Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Dekadence hos «det bedste blod»?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dekadence hos «det bedste blod»?
Tromsø og Finmarkens amter, om de laa ensomt ude i
havet, overladt til sine egne kræfter, med en dampskibs
forbindelse med omverdenen, der fra nogle gange om aaret
først nylig har udviklet sig til et par gange om maaneden?
Hvordan vilde det i dette øieblik staa til i det vestlige Jyl
land med dets klitter og heder, om det med befolkning og
alt havde været skaaret ud fra det øvrige Danmark og an
bragt ude i verdenshavet et sted hen i mod Baffinsbugten, og
med den forbindelse med resten af verden, som Island maa
nøie sig med? Islændingerne behøver visselig ikke at
skamme sig. Deres tid kommer nok.
Der er andre sider af det samme forhold, som man ikke
bør undlade at lægge merke til. Den, der har reist meget i
udlandet, vil snart have opdaget, at det ikke i alle strøg af
et land er slig, som man forestiller sig, at det maa være
efter den rolle, vedkommende land spiller i verdenstrafiken.
Tyskerne har jo hos os ord for at være saare forretnings
dygtige. Alligevel findes der i Tyskland mange «døde»
bygder og ditto byer, hvor alting staar paa et yderst gammel
dags, übehjælpeligt standpunkt. I Frankrige er dette ofte
tilfældet i endnu høiere grad. Modsætningen mellem Paris
og mange bygder i Mellemfrankrige, der synes skaaret ud
af svundne aarhundreder, kan være overvældende. Endog i
England træffes primitive strøg, og særlig vil man let blive
opmerksom paa vakre, frugtbare landstrækninger, hvor der
kun er græsmark og trær og nogle smaa døsige, halvt ud
døde landsbyer. Og i de forenede stater, hvor verdens øko
nomiske tummel nåar sit høidepunkt, har det pulserende
liv ikke magtet at trække ind i sin hvirvel alle de beboede
strækninger, end ikke i de gamle øststater, hvor man kan
støde paa bygder, over hvilke der hviler en velgjørende ro,
og hvor befolkningen nøier sig med, hvad den paa gammel
dags maner kan skaffe sig til livsophold. Smaa lande som
Schweiz, Belgien og Holland er saa at sige befolknings- og
virksomhedscentrer, der svarer til de store ländes tæt
bebyggede industristrøg, og at holde dem op mod mange
gange saa udstrakte lande, hvor larmen af livets travihed
er fordelt i grupper, skilt fra hinanden af stille strøg, vil
derfor ikke passe. Norge har god undskyldning for ikke
endnu at være blevet et land, hvor Kristiania og strøgene
ved Glommenmundingen har vokset ud over hele det 325 000
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
