Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Tschudi: Angaaende en reform i arbeidslønningsmaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Samtiden. ]903.
Angaaende en reform i arbeidslønningsmaaden.
tilfredsstillende fra arbeidernes synspunkt, og den er ogsaa,
synes det, den sedvanlige.
En anden forskjel er den, at medens i nogle bedrifter
gevinstandelen ved aarets udgang straks udbetales arbeiderne
kontant, saa er det i andre brugeligt at holde den foreløbig
tilbage i det øiemed, at den skal kunne kapitalisere sig og
komme arbeiderne tilnytte i fremtiden, nåar de maatte blive
gamle og skrøbelige eller i paakommende sygdoms-, ulykkes
tilfælde eller lignende.
Atter andre forretningshuse gaar en middelvei. De ud
betaler en større eller mindre procent af gevinstandelen kon
tant ved aarets udgang, men opbevarer resten for paakom
mende tilfælde (alderdom, sygdom, ulykkestilfælde og lign).
I Amerika (de forenede stater) bruges det næsten altid
at udbetale gevinstandelen kontant til fri raadighed for arbei
deren saaledes, at det stilles til dennes eget frie valg, om
han vil anvende den med sparsomhed og fornuft, eller han
vil forøde den.
I Frankrig er paa den anden side saadan kontant udbe
taling af hele gevinstandelen undtagelse, og regelen er der
den, at man søger at betrygge arbeiderens fremtid ved ikke
at overgive den ialfald ikke i dens helhed til hans frie
raadighed, men i stedet opbevare den til støtte for ham eller
hans arvinger i paakommende tilfælde.
I den bog, som Gilman har skrevet om gevinstandel
systemet i parentes bemerket en særdeles god og instruk
tiv bog, hvortil jeg vil tillade mig at henvise dem, som maatte
have interesse af at sætte sig grundigere ind i emnet —, inde.
holdes ogsaa en statistik over de bedrifter, som rundt om i
landene (Europa og Amerika) har adopteret systemet. Efter
denne statistik (den er fra 1889; nogen senere har jeg ikke
kunnet faa tag i) viser de bedrifter, der har bragt systemet
i anvendelse, sig at være af forskjelligste art. Der var
for at nævne eksempler 6 bomuldsfabriker, 4 uldfabri
ker, 2 lærreds-, 4 papirfabriker, 10 jernstøberier, 4 sæbe-, 2
tobaks-, 1 chokolade-, 3 fyrstik-, 2 klædesfabriker, 1 møbel-,
:2 maler-, 2 bygningsforretninger o. s. v. o. s. v.
Det fremgaar videre, at systemet har været bragt i an
vendelse paa fabriker og forretninger af den forskjelligste
størrelse fra bedrifter, som kun sysselsætter nogle faa
personer, og til forretninger, som har i sin tjeneste tusender
305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
