Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Tschudi: Angaaende en reform i arbeidslønningsmaaden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Tschudi.
af folk. Som et kjæmpeforetagende, hvor lønningsmaaden
ialfald delvis hviler paa dette system, kan f. eks. nævnes det
umaadelige og florerende handelsetablissement «Bon Marché»
i Paris.
Spørger man om erfaringerne med hensyn til resultaterne,
saa synes det, som om disse er noget forskjellige. Flere
bedrifter, som har adopteret systemet, har trivedes særdeles
godt derunder. Men paa den anden side er der unegtelig ogsaa
bedrifter, hvor systemet ikke synes at have bragt noget held.
Nogle firmaer har ogsaa opgivet systemet efter nogen tid at
have benyttet det. Jeg har allerede ovenfor nævnt, at det
f. eks. er tilfældet med det ene og eneste norske brug,
som har praktiseret systemet, nemlig Aadals og Hasle støberi.
Imidlertid, man bør ikke drage altfor raske slutninger,
om eksperimenterne paa det omhandlede gebet af og til kan
have mislykkedes. Man bør for det første tåge i betragtning,
at alt nyt pleier at vække modstand og skabe hender, som
søger at modarbeide og kvæle det i fødselen.
Blandt det nye systems hender er specielt at bemerke
to slags: Den ene er arbeidsherrer, som søger at udnytte
systemet udelukkende til sin egen fordel og i det øiemed
gjennemfører det i en aand, som kun kan være egnet til at
bringe det i miskredit.
Initiativet til systemets indførelse vil naturligen i
regelen nødvendigvis maatte udgaa fra arbeidsherren. Det
vil derfor komme overmaade meget an paa, hvad slags mand
han er, og hvilke motiver han ledes af, om han ledes af
egte retfærdighedsfølelse og oprigtigt ønske om at tilveie
bringe fred og tilfredshed i forholdet mellem kapital og ar
beide eller om han bare ledes af egeninteresse og tillige
maaske endog af underfundige bevæggrunde.
Sæt f. eks., at en arbeidsherre föreslåar for sine arbeidere,
at systemet skal indføres i hans forretning, og at han til det
øiemed bestemmer, at arbeidslønnen nedsættes, lad os sige
fra 20 kroner til 15 kroner om ugen, og at arbeiderne til
erstatning for den nedsatte ugeløn skal faa en vis procent
af nettoudbyttet af driften. Hvis nu denne procent er saa
liden, at der ikke er nogen mulighed eller ialfald ikke nogen
rimelighed for, at den (arbeidernes gevinstandel) vil i det
mindste opveie den ved den nedsatte ugeløn bevirkede for
mindskelse i arbeidslønnen, da vil forstandige arbeidere na-
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
