Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
dreder har vundet uendelig ved, hvad vi kalder civilisation. Men
har det ikke ogsaa tabt meget i skjønhed, i poesi og oprindelighed?
Helten i Goopers roman vender sørgmodig sine landsmænd ryggen
og drager vestover til prærien, fordi han ikke længere vilde se
paa skogenes ødelæggelse, dyrenes tilintetgjørelse og nyenglæn
dernes uretfærdige behandling af indianerne. Hvor er nu de
store sværme af vildduer, hvor er laksen i fioderne, præriens
bøffel, de himmelstræbende kjæmpetrær i urskogene, som endnu
var der i Coopers ungdom? Og hvor rødhuderne, der harm
löst som vildtet gjennemstreifede de überørte fioddale, skoge og
græsmarker?
Allerede nu føler yankee’erne den skade, de har forvoldt sig
ved ødelæggelsen af skogene, som har været drevet lige fra de
fjerne tider, da de førsle pionerer med øks og ild gjorde sig en
clearing i urskogen. Der er naturligvis ingenting at sige paa,
at man rydder skogen for at gjøre jorden dyrkbar; men paa
mange steder i Nordamerika vilde god skog være værdiful
dere end mark af tvilsom godhed; og i mange distrikter vilde
nutidens nybyggere havt et bedre klima, hvis deres forgjængere
havde behandlet skog og trær med mere hensynsfuldhed og kyn
dighed. Til utilgivelig forbrydelse blir skogødelæggelsen, nåar
den, saaledes som det i den senere tid har været tilfældet, drives
hensigtsløst og tankeløst, ja ligetil systematisk over det hele land.
Gnister fra jernbanetogene volder atter og atter skogbrande,
byfolk, som drager paa udflugt, tænder tankeløst sine glædesblus
i skogen; gjeder, svin, faar, kjør driver übevogtet om i buskene,
hindrer skuddene fra at komme op og beskadiger de ældre trær.
Men grundigst og grusomst arbeider de smaa og store sagmøller,
som overalt opstaar langs vasdragene, hvor der findes en skog.
De plyndrer materialet, som om trærigdommen var uudtømmelig.
Kun kjerneveden bearbeider de; affaldet, af hvilket vi vilde skjære
de bedste bretter, brændes. Ædelgraner, cedere, furuer paa ti
tyve meters omkreds afskjæres i dobbelt mandshøide fra jorden,
stumpen faar staa og raadne; slig mishandles de herlige trær,
som det har taget aarhundreder, kanske aartusender til at bygge
op. Men ved siden af enhver mølle damper en vældig haug,
hvor sagspaan og træstumper opbrændes, fordi man ikke gider
gjøre dem indbringende paa anden maade.
Yankee’en har, forført af naturens rigdom, taalmodighed og
tilsyneladende uudtømmelighed, vænnet sig til en blind plyndring
af sine skatte. Han synes ligetil at finde glæde iat forulempe skab-
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
