Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Samtiden. 1903.
Amerikaneren.
ningen. Til dette behov har han lavet de sindrigste indretninger,
som gjør hans opfindsomhed al ære, men ikke ellers taler til
hans fordel. Saaledes blev bøflerne, præriens stolte vildt, da
déres udryddelse ikke gik de hvide hurtig nok, tilslut skudt ned
med en slags kuglesprøite. Saaledes foretages der endnu den
dag idag ved mundingen af elve og floder, hvor de vigtige veie
til gydepladsene findes, fisketogter i stor stil med garn, drevet
af maskiner.
Der findes naturligvis ogsaa i de forenede stater bestræbelser,
som modarbeider den vanvittige ødslen med naturgaverne. Der
er dyrebeskyttelsesforeninger, der er en liga for trærnes pleie,
saaledes er der bestemt en dag, paa hvilken enhver amerikaner
skal plante et træ. Indianerne har sine beskyttede tilholdssteder,
bøffelen fredes paa et par steder i parker. Nogle af de mest storar
tede strøg er erklæret for sakrosankte som nationalparker. Træ
dyrkningsloven har den tendens at befordre præriens beplantning.
Mange stater har bestemmelser til laksens beskyttelse, og saakaldte
Fire-Wardens er opstillet. Men de bedste forholdsregler og love
nytter i slige tilfælde ingenting, nåar ikke hele folket staar bag
med alvorlig vilje. Der skrives og tales i Amerika uendelig
meget om rationel forstvidenskab til vedligeholdelse af de endnu
bevarede skoge, om ikke andet saa for at modvirke den forrin
gelse af klimaets sundhed, som unegtelig har fundet sted. Foran
mig ligger den 7de aarsberetning af The Chief Fire-Warden i
Minnesota, som paa drastisk maade i ord, billeder og grafisk
fremstilling illustrerer forkasteligheden af den amerikanske rov
drift og anfører eksempler fra den bedste tyske forstvidenskab
til efterligning. Hist og her merker man altsaa tegn paa daarlig
samvittighed i denne henseende. Man søger ligeoverfor fremmede
efter undskyldninger og besmykkelse af den nuværende tilstand.
Men viljen til seiv at tåge fat for at forbedre forholdene har
endnu ikke gjennemtrængt den store mængde.
Som saa ofte i Amerika staar lovene kun paa papiret. De
smaa tyve hænger man, de store lader man løbe. Mod de kapital
sterke sagbrugseiere og skogspekulanter, mod de almægtige jern
baneselskaber med deres grundeiendomme vover ikke dommeren
at mukke. Og netop her var det, det gjaldt at begynde. Saa
længe det tillades storkapitalen at drive rovdrift med en af natio
nens kostbareste eiendomme, vil alle forholdsregler blive uden
betydning. Nogle smaa revner og huller i bygningen klistrer
man til, mens mægtige hænder er ifærd med at nedrive det hele.
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
