Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
liden anledning til at sammenligne sig med andre og saaledes at
lære sine grænser at kjende.
At der i en nation, som med de største resultater paa øko
nomisk og politisk omraade neppe besidder en historie om stæn
der og klasser, gives mange snobber, kan ikke forundre os.
Yankee’erne ser med den største foragt ned paa de europæiske
hoffers etikette og ceremoniel, paa rangforskjellen i vort bureau
krati, paa vore ordener og titler. De amerikanske embedsmænd
er som bekjendt forbudt at modtage ordensudmerkelser fra frem
mede lande. Man søger ved modtagelse af gesandter, i skrivelser
til europæiske hoffer, ved officielle personligheders reiser at fjerne
al pragt, at optræde saa borgerlig formløst som muligt for at
vise, at den nye verden er hævet over slig gammeldags, intet
sigende stas. Den demokratiske air, som man giver sig, kan dog
ikke dække over den kjendsgjerning, at der gjennem det moderne
Amerikas samfund gaar et drag i aristokratisk retning. Man laver
sig stamtavler, man er stolt, nåar man kan opvise bedstefædre.
Da man seiv ikke har nogen peerstitel eller stammeborg, saa
koketterer man med Europas høie adel; og de tilfælde, hvor
dollar og hertugtitel indgaar egteskab, forøges stadig.
Ogsaa i de klasser, som ikke forlanger esquire paa brev
omslaget, er der dog en trang til udmerkelsestegn, som kan lade
den enkelte træde frem af den gråa masse. Man bedækker sit
bryst med badges og lader sig ved optagelse i ordensselskaber og
loger tillægge straalende navne, i sammenligning med hvilke de
middelalderlige laug og gilders nomenklatur blegner.
Det er igrunden ingen modsigelse, at yankee’en føler trang til
prydelser og emblemer; thi det synes nu engang mennesket med
født ogsaa i det udvortes at ville skille sig ud fra sine ligemænd
ved belydningsfulde sindbilleder. Og livet i den nye verden er
i almindelighed saa nøgternt, alle tanker og ønsker saa sterkt
optaget af det positive, at man ikke skal forbauses, nåar reak
tionen herimod lader driften mod det fantastiske og symbolske
træde frem paa de underligste steder. Underlig virker paa os
den middelalderlige stas kun, fordi den ikke er organisk sammen
vokset med folkets og samfundets udvikling.
Al ydre værdighed smager yankee’en ilde. Hvis man vil er
kjende hele forskjellen mellem aristokratisk og demokratisk paa
to drastiske eksempler, skal man sammenligne det engelske par
laments fysiognomi og dets gammelærværdige tradition med repræ
sentanthuset i Washingtons formløshed.
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
