Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm von Polenz: Amerikaneren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerikaneren.
Hvor liden agtelse yankee’en har for naturen, ser man, nåar
man bare kaster et blik paa statskartet og sammenligner det
med kontinentets naturlige geografi. Intet folk, som havde ærbø
dighed for det, som er blevet til, sans for historie og finere natur
følelse, vilde have indladt sig paa ligesom at paatvinge landet et
net af retvinklede, med linialen trukne og passer afmaalte grænse
linier hen over bjerge, floder, sjøer, dale og sletter uden at tåge
nogetsomhelst hensyn til overfladens beskaffenhed. Ogsaa her
har amerikanerens praktiske sans og hans hang til nivellering
unegtelig feiret en triumf; men samtidig har ogsaa hans respekt
løshed for alt organisk og hans mangel paa kyskhed for na
turen sat sig et evigt monotoniens, gemyts- og fantasiarmodens
mindesmerke.
For det overfladisk-respektløse menneske vil forfængelig
hed sjelden ligge fjern. Gjennemsnitsamerikaneren har en trang
til beundring, som minder om børn og halvvilde. Blir saadan
beundring for hans land, hans stat, hans by ikke uden videre
ydet ham, saa provocerer han en udtalelse. Der er ham ingen
ros saa tykt paasmurt, at han ikke tager den for alvor. Men
dersom den spurgte fælder en mindre bifaldende dom, saa har
hans skuffelse ligetil noget rørende. Skryt og overdrivelse vokser,
jo længere man kommer mod Vesten. Syv gange i de forenede
stater er jeg bleven vist verdens længste bro. Ved en bro,
med hvis længde man med sin bedste vilje ikke kunde renom
mere, blev det ialfald berømmet, at fra den havde de fleste selv
mordere styrtet sig i floden. I en ny vestlig stat med en meget
primitiv hygiene gjorde føreren os med stolthed opmerksom
paa kirkegaardens størrelse, som trods sin unge alder dog alle
rede kunde opvise et stort antal gravsteder. Og våndet i den
samme by blev lovprist som det bedste i verden, fordi det kom
langveis fra og gik gjennem kostbare ledninger. Saaledes lecles
disse folk af sin lyst til at prale til de løierligste modsigelser.
De værste skrythalse er forresten merkværdig nok at finde
blandt de nyindvandrede, som gererer sig endnu meget mere
chauvinistisk end de indfødte.
I det hele har sederne i denne henseende dog forbedret sig.
Saa modbydelig pralerisk, egoistisk og lavsindet, som Dickens
skildrer yankee’erne i «Martin Chuzzlewitz» , tinder man nu i det
høieste enkelte vanartede eksemplarer. Mangelen paa selvkritik,
som ligger til grund for skrytet, er kanske ogsaa undskyldelig
hos et folk, som lever i et land ganske for sig seiv og har havt
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
