Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Lidt om materialismen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian 8.-R. Aars.
verdens forhistorie blind og planlos, fremmed og ufattelig,
eller for at give verden en fremtid, hvor alt aandsliv er ud
død. Alle følelsesbehov maa ofr es for det vide il
ska bel ige princip. Der er ikke noget at sige paa dette.
Vi fik tåge imod en tilværelse, planløs og meningslös, ja
vi fik taale værre ting end dette, hvis materialismens sand
hed i principet var bevist. Men det er den ikke, ja der
mangler endda meget, før der endog blot kan aabne sig ud
sigt til at den slags ting kan erfaringsmæssig bevises. Og
til saa længe har vi grund til at spørge os seiv, om vi bør
ofre alt det som materialismen kræver ofret. Jeg skal prøve
at vise at den kræver større ofre end de, jeg hidtil har
antydet.
Materialismen lærer, at kun en eneste ting i verden kan
virke,, nemlig stoffet (i moderne form: stoffet i bevægelse),
og at harme, glæde og andre sjælstilstande aldrig virker paa
stoffet. Fremdeles lærer den, at den ene sjælstilstand aldrig
kan virke direkte paa den anden; sagen er at hver sjælstil
stand har sit specielle legemlige udtryk, glæden i smil o. s. v.;
kunde en sjælstilstand fremkalde en anden, saa vilde den
med det samme have sat stof i bevægelse; men det gaar
ikke an. Altsaa blir al sorg, harme, glæde, kort
enhver sjælelig tilstand direkte og udelukkende
fremkaldt af molekylers og atomers mekanisk nød
vendige bevægelse. Hele denne side af materialismen
er i vore dage udviklet af en række forskere, som kalder
sig pa ra 11 el i ster. De har udviklet den klareste og konse
kventeste materialisme, dog med det forbehold, at det hele
ikke er andet end blot og bar hypotese. De deles i to af
skygninger, den ene, de materialistiske parallelister, mener,
at deres hypotese sandsynligvis er rigtig, den anden, de
kritiske og kantiske, at den sandsynligvis er gal. Begge par
ter, at den er den eneste, vi mennesker kan arbeide med.
Af den konsekvente materialisme folger nu med nødven
dighed fiere slutninger om dyrenes udviklingshistorie. Nerve
systemet og hjernen maa have udviklet sig slig, at hvert dyr
kunde udføre gavnlige bevægelser i stort tal.
Øiet faar dyrene til at svare hensigtsmæssig, nåar de
mødes af særegne æterbevægelser; øret faar dem til at
svare hensigtsmæssig, nåar luftbølger i stort tal svinger gjen
nem rummet. Under alt dette har dyrene desuden sjælstil-
370
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
