Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B.-R. Aars: Lidt om materialismen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt om materialismen.
stande, de synes at de ser, de synes at de hører 0.5.v.,
ja, de forbitres og glædes, de tænker og vil. Men alle
disse sjælstilstande paavirker ikke i mindste maade deres
svarbevægelser.
At sjælsliv er knyttet til nervelivet og til nervereak
tionen, er et faktum, men et, som ikke har nogensomhelst
forstandig mening eller forstaaelig grund. Ethvert dyr er en
arbeids- og spise-maskine. Af hvilken grund denne maskine
tillige har sjælstilstande, det er en metafysisk hemmelighed.
Noget nytte for dyrets handlingsliv kan de efter
materialismen ikke gjøre. Men hvis materialismen tih
lige skal antages for en sand verdensforklaring, saa har meta
fysiken ingen hemmeligheder; at sjælsliv følger nerve-irrita
tionen og nerve-reaktionen, er altsaa en fuld og hel ti 1 -
fældighed, uden nogensomhelst forstaaelig mening. At et
sjælsliv som er saa helt uden nytte, overhovedet fmdes paa
jorden, er saaledes en uforklarlig gaade. Fremdeles blir
det en gaade, at dette sjælsliv synes at antage høiere former,
jo længer vi kommer frem i dyrenes udviklingsrække. Det
ser ud, som om sjælslivet paa jorden havde udviklet sig fra
de laveste former til de høieste, og det under en stadig til
pasning til eksistensvilkaarene. De mindste infusionsdyr
gjør forskjel paa ulige næringsvædsker og andre fødeemner.
Et af dem, Englena viridis, gjør endog forskjel paa lys og
mørke. Vi idealister tror at al denne forskjelsbevidsthed
gjør disse væsener nytte i deres kamp for livet og for føden,
og at den derfor kan udvikles og beriges i tilværelseskampen.
Materialismen kan ikke tilstede at sansning og forskjels
bevidsthed har nogensomhelst indflydelse paa saadanne ting,
idet molekular- og atom-bevægelserne alene afgjør alle reak
tioner. Der kan saaledes for sjælslivets vedkommende absolut
ikke være tale om nogen tilpasning til omgivelserne og til
livsbetingelserne. Har sjælstilstanden ingen selvstændig og
direkte virkning paa stoffet, saa kan stoffet umulig øve nogen
virkning paa sjælslivets udviklingshistorie.
Dette resultat er nu meget merkeligt. Fiskene hører og
ser, og har i det hele et meget rigere sjælsliv end infusions
dyrene, et sjælsliv, som rigtignok er knyttet til andre dele af
hjernen end hos os. Allerede hos fuglene «udvandrer» sjæls
funktionerne fra de lavere centrer som de tilhørte hos fiskene,
idet de toger holig i nye og høiere centrer, som passer hedre
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
